Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1879-03-25)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 25. Marts 1879.

Min kjære Ven! »De faa blive færre«! Hvor har det underligt bevæget mig og bedrøvet mig at høre om vor Ven Frimodts Død 3) . Hvilket Tab for Kjøbenhavn — han har udrettet mere derinde end alle de Andre; midt i sin Gjerning faldt han, et frugtbart og skjønt Liv i Guds Menighed herneden er sluttet — Gud være lovet! at det nu fortsættes hist oppe. — Jeg kommer ikke med s. 254 til hans Begravelse — visselig ikke af Mangel paa taknemlig Ihukommelse af, hvad han har været ogsaa for mig — hvor kjærligt han tog sig af mig i min Sygdom, men dels fordi jeg ikke har Raad til at rejse, dels fordi det blev en saa forceret og anstrengende Rejse for mig, da jeg maatte være hjemme til Søndag. Du rejser selvfølgelig derind. Naar Du følger ham, muligt ogsaa taler, lad saa min Kjærlighedstanke følge stille med Dig med Hjertets Tak til den kjære Frimodt. Minderne om vore første Møder med ham staae nu saa levende for mig. I de senere Aar mødtes vi ikke saa meget, han trak sig tilbage fra mig. Noget ensidig var han. O! men hvad betyder det? nu føler jeg dybt, hvor meget jeg holdt af ham, hvor det skal blive velsignet at mødes med ham igjen. Som sagt, kan din Tanke paa Begravelsesdagen finde mig, saa tag mig i Aanden med til hans Grav.

Jeg længes meget efter Dig. Maaske kommer jeg over efter Konfirmationen — er Du da hjemme? Hils Nina kjærligst fra din gamle Ven

J. Clausen.