Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1882-06-04)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 4. Juni 1882.

Min kjære trofaste Ven! Det staaer langt bedre til, end I efter Bladene tænke Eder. Sophie var slet ikke med, Gud være lovet! Ja, mit Ben er brækket, svære Smerter havde jeg, inden jeg fik Omslag. — En Ulykke? nej! Det er sikkert saare godt; Herren har ikke tænkt en Ulykke — det maae blive til Lykke. Jeg trængte saare haardt til denne Mindelse, Advarsel, Prøvelse. Nu ere Smerterne for en stor Del svundne; streng er den tvungne Stilling bestandig paa Ryggen. Herren give mig Taalmodighed! Jeg vilde saa gjerne have været med s. 265til Kolding 1)! Havde glædet mig saa meget til at besøge Eder med Sophie og Drengen. Vil Gud, kan det jo endnu skee. Bruddet er lige over Ankelen — Benet helt brudt over; nogen Stivhed vil det sikkert nok efterlade.

Tak for din Artikel »om Kirketugt« 2); ja, vi ere enige. O! min kjære Vilhelm! jeg ligger her og græder — meget nervøs er jeg bleven — af Glæde, fordi Du og jeg aldrig blev skilte ad. Du er mig en dyrebar Ven! Kun Du kan holde Ligtale over mig. Ja, jeg er træt, har det ellers godt — faaer saa mange Vidnesbyrd om Kjærlighed. Hils din kjære Nina fra Sophie og din trofaste Ven

J. Clausen.