Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1882-06-04)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 4. Juni 1882.

Min kjære trofaste Ven! Det staaer langt bedre til, end I efter Bladene tænke Eder. Sophie var slet ikke med, Gud være lovet! Ja, mit Ben er brækket, svære Smerter havde jeg, inden jeg fik Omslag. — En Ulykke? nej! Det er sikkert saare godt; Herren har ikke tænkt en Ulykke — det maae blive til Lykke. Jeg trængte saare haardt til denne Mindelse, Advarsel, Prøvelse. Nu ere Smerterne for en stor Del svundne; streng er den tvungne Stilling bestandig paa Ryggen. Herren give mig Taalmodighed! Jeg vilde saa gjerne have været med s. 265 til Kolding 1) ! Havde glædet mig saa meget til at besøge Eder med Sophie og Drengen. Vil Gud, kan det jo endnu skee. Bruddet er lige over Ankelen — Benet helt brudt over; nogen Stivhed vil det sikkert nok efterlade.

Tak for din Artikel »om Kirketugt« 2) ; ja, vi ere enige. O! min kjære Vilhelm! jeg ligger her og græder — meget nervøs er jeg bleven — af Glæde, fordi Du og jeg aldrig blev skilte ad. Du er mig en dyrebar Ven! Kun Du kan holde Ligtale over mig. Ja, jeg er træt, har det ellers godt — faaer saa mange Vidnesbyrd om Kjærlighed. Hils din kjære Nina fra Sophie og din trofaste Ven

J. Clausen.