Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1882-08-22)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv Præstegaard 22. August 1882.

Vi ere inderlig bedrøvede over alt det, som Du, vor gamle kjære Ven! maae gjennemgaae 1); godt, at Herren har saa mange Kræfter at laane Dig; thi Du maae sikkert behøve mange. Det kom saa uventet — vel ogsaa for Dig — ovenpaa dit første glade Brev, fuldt af en ny Bunke Æg, som Du vil have mig til at udruge ligesom s. 268i gamle Dage. Du bliver dog den gamle Gøg, som lægger Æg i Andres Rede. Jeg er saa glad ved Tanken om, at vi to kunne faae en Sag at gaae rigtig i Spand for igjen. Men jeg er ikke rigtig klar over, hvordan den skal udføres, og før tør jeg ikke tage fat. Klart staaer det for mig, at her som altid gjælder det først at faae Personerne, som skulle bruges dertil, saa falder Resten af sig selv. Madsen har jeg jo talt med derom en Gang, men han vilde skyde det Hele fra sig; det lader sig nu ikke udføre. Jeg mener nu, at Du bør have fat i ham og negle ham, om det er muligt. Naar vi saa have dem, som skulle skrive, saa maae vi i Fællesskab udfinde de Personer, som vi ville skrive til om Sagen og sikkre os dem. I din Ensomhed kunde Du maaske samle en Del Navne, indtil vi kunne være lidt sammen og sætte Begyndelsen i Værk. Jeg haaber forresten snart at see Dig, — en Gang i næste Uge, da jeg skal i Dyrehaven 1); gid jeg da kunde tage Dig med eller dog faae lidt glædeligt at see paa Dig. Dog, et Menneske, som Jesus holder sin kjærlige frelsende Haand over, bliver der altid noget glædeligt at see paa. Jeg sender Dig din Opskrift, for om Du vil vise Madsen den.

De kjærligste Hilsener. Din Ven

Vilh. Beck.