Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1882-11-24)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse 24. November 1882.

Min kjære dyrebare Ven! Nu kom Missionstidenden og med den den varmeste og kjærligste Hilsen ind til mit Hjerte. Hvor har Du ydmyget og glædet mit Hjerte. I Sandhed! Dit Hjerte er løbet af med Dig, da Du skrev denne Anbefaling for mine stakkels Prædikener 1); men da det er den gamle Kjærlighed, som har strømmet over, hvor maae jeg da takke Dig — o! for saa megen trofast Kjærlighed — det var Dig saa tungt, da jeg ikke kunde virke sammen med Dig som fra Begyndelsen; hvor havde det ligget nær, at dit Hjerte var blevet bittert! Men det har det aldrig været — det bittre skal nu ved Guds Naade aldrig komme ind imellem os. En Del Arbejde er tilbage med Postillen; men efter Opmuntringen fra Dig vil det gaae langt lettere for mig — det føler jeg nu. Med dit Brev eller rettere Hilsen 2) gjennem I. M. T. kom et andet Brev i Dag, som ogsaa inderligt glædede mig; ja tog en tung Sten fra mit Hjerte. Din Anbefaling for mine Prædikener vil sikkert hjælpe saare meget til, at en Del flere bliver s. 272solgte. — Du er da ikke vred over min ondskabsfulde Bemærkning angaaende Anholt. Jeg er et Asen — Nu stiller Vejret sig jo langt gunstigere for Mødet. Gid I maae faae Glæde af det. Min Artikel til I. M. T. har jeg ladet Joh. Møller 1) læse. Hans Dom var gunstig om den; han mente, jeg havde været heldig, »ramt Sømmet paa Hovedet«. — Gid Du maatte synes om den.

Kunde og vilde Du ikke engang holde et Missionsmøde til Fordel for Missionshuset i Odense 2)? Hvor kunde det blive rart!

Endnu en Gang mit Hjertes hele varme Tak!

Din taknemlige Ven
J. Clausen.