Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1882-12-08)

J. Clausen til Vilh. Beck.
8. Decbr. 1882.

Min kjære Ven! At Du finder min »Tiltale« god, glæder mig meget, de smaa Sving paa »e«erne ere ganske rigtig allegoriske; de skulle antyde, at de »smaa Grise«, som Du saa tidt har anstillet Betragtninger over og »fotograferet«, skulle inciteres til at slaa Krølle paa Halen, hvad de nok ogsaa ville, naar de serveres med slige Agern i Skoven. Sat sapienti!

Jeg faaer mere og mere Lyst til Helsingør; men endnu veed jeg ikke, hvor store Indtægterne ere; at jeg bliver fri for Befordring, og at jeg lettere faaer mine Børn underviste, vilde være en indirekte Fordel. Kom jeg derover, maatte vi to oftere mødes, end skeet er i de sidste Aar. Jeg er nu hverken Skidt eller Kanel, maaske kunde der blive noget af mig et andet Sted. Her i Fyen synes jeg slet ikke, at min Plads mere er. Vilde vor Herre af sin Naade bruge mig til »noget« et andet Sted, vilde jeg være saare glad og taknemlig. — Gid Du havde fortalt mig lidt om »Anholt«-Mødet 1) ; — men det kommer vel i I. M. T.; — jeg venter mig meget af s. 275 lignende Møder; men saa maatte Lægfolk med — hver Præst medtager 1 eller 2 af de mest oplyste — og saa maatte Mødet ikke være i Skræppeskoven, til hvis Udkant som bekjendt Sneglen gik, spyttede og erklærede for ramme Alvor, at der existerede aldeles intet udenfor Skræppeskoven. Atter: sat sapienti! Det er ikke allegorisk!

Maae jeg ikke faae Korrekturen? Det vilde jeg gjerne for at rette et eller andet lille Halesving, som ikke er korrekt. Ligesaa vilde jeg gjerne have Artiklen trykt i en Del Expl., som kunde komme i Handelen, fordi Modstanderne i Reglen ikke holde I. M. T.

Varmen er nok i hele Universet den bevægende Kraft; deraf forklarer jeg, at jeg i den sidste Uge slet ikke har været i Bevægelse; jeg har manglet Varme, bevægende Kraft. Der er ogsaa rædsom koldt, man er indestængt o. s. v. Gid jeg kunde have siddet og talt med Dig.

Hjertelig Hilsen fra din gamle Ven

J. Clausen.