Clausen, Johannes Carl Emil BREV TIL: Beck, Johan Vilhelm FRA: Clausen, Johannes Carl Emil (1884-03-28)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Lyndelse 28. Marts 1884.

Min kjære Ven! Hvis jeg havde vidst, at Du var syg, havde jeg sikkert skrevet til Dig; men først fornylig har jeg hørt det. Du og Nina vil til Bad ¹⁾Karlsbad.. Det kan være strengt nok; jeg er ogsaa syg, men det er mere paa Sjælen, og det er værre end legemlig Sygdom. Du er et lykkeligt, fast troende Menneske, som har udrettet noget i dit Liv — jeg er en stor Pjalt, fra hvad Side man saa seer mig. Jeg skal dog ikke trætte Dig med mine Klager og Sukke. At Du kommer til at skrante, undrer mig ikke; engang maae der skee Brud paa Maskineriet, der bruges saa meget som dit. Med Dig gaaer det omvendt som med Dampfærgen; her holder Kaptainen, men Færgen gaaer der idelig Bræk paa; din Dampfærge, den indre Mission, har holdt og holder, vil Gud, fremdeles, Kaptainen her om Bord kan ikke holde evindeligt. —

Min kjære Ven! Kan og vil Du ikke give mig et Raad — skal, tør jeg søge Horsens? Jeg føler egentlig, at jeg ikke duer til mere her paa Jorden — forsaavidt burde jeg vel helst her vente paa min Død — men Haabet om at kunne bruges endnu til lidt kan jeg dog til andre Tider ikke opgive. Her synes jeg slet ikke, at jeg kan udrette noget. Hvad Horsens angaaer, da har Clausen ²⁾Dr. theol. Johannes Clausen, Præst i Horsens, udnævnt til Biskop i Aarhus 1884. snarere fraraadet end tilskyndet mig til at søge det, han mener, jeg hurtigt vil blive helt opslidt der. Nogle raader til, Andre fra — selv er jeg vaklende som Sivet. Min dyrebare Ven! giv mig et Raad; jeg trænger til et Vink fra Herren; maaske vil han bruge Dig dertil.

Kjærlig Hilsen.

Din Ven
J. Clausen.