Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1884-03-29)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv 29. Marts 1884.

Min egen kjære Ven! — det er Du, »fra hvad Side jeg seer Dig« — Du skal ganske rolig søge Horsens, hvor de trænge til en anden Johannes Clausen end ham, som var bagklog, men livsdum; Du er væsentlig det omvendte, — og Du skal ikke synde mod Gud ved at kaste Vrag paa den Naadegave, som han har givet Dig og ladet bære Frugt i dine Præsteaar. For et Par Dage siden fik jeg et Brev fuldt af Glæde over en Prædiken, Du havde holdt i en ny Kirke etsteds paa Fyen.

Hvad mig angaaer, er jeg egentlig ikke saa daarlig nu, men jeg har været meget og smertefuld syg. Jeg sad i 3 Uger Dagen igjennem ved Ninas Seng paa Hospitalet, arbejdede Natten igjennem og rejste to Gange om Ugen til Ørsløv og holdt Missionsmøder og prædikede; saa brød det sammen, den Legems- og Sjælsspænding var for stærk. Jeg prædikede i Julen, men blev — træt, hvilket jo ellers kun Rabalderho’der har kunnet bevirke. Udslet, Brystkathar, Nyregrus tog alt Fedtet af mig. Saa brød jeg igjennem og begyndte at prædike, og saa kom min gamle trofaste Ven med de mange Kræfter, Søvnen, igjen, og nu kan jeg besørge mit Embede. Men jeg rejser paa Mandag ind til Professor With 1) for at lade ham afgjøre, om jeg skal rejse og hvorhen. Det bliver vel i Maj. Nina følger med, og saa kan det jo blive meget fornøjeligt.

Glem nu ikke at søge Horsens.

Vi hilse Eder begge, vore kjære gamle Venner.

Vilh. Beck.