Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1885-02)

J. Clausen til Vilh. Beck.
N. Lyndelse Februar 1885.

Du kjender mig, min inderlig kjære Ven! maatte altsaa vide, at det ikke er mig muligt med Ro og Stilhed at tage imod den sidste betydningsfulde Begivenhed 5) i mit Liv. Jeg har baade før og efter denne gjennemgaaet s. 296 svære Kampe, saa stærke, at jeg var nærved at synke sammen og helt gaae til Grunde. Nu er jeg kommen mere til Ro, og jeg har i de senere Dage kommen i Ly bag Ordet: bekymrer Eder ikke for den Dag i Morgen, hver Dag har nok i sin Plage. — Rimeligvis holder jeg Tiltrædelsesprædiken 1. Paaskedag. Ja, jeg vilde saare gjerne være hos Dig og Nina d. 17. Denne Højtid skal danne Indgangen til vort Samliv paa de gamle Dage. Jeg venter megen Velsignelse deraf, megen Støtte fra Dig, min dyrebare Ven. Det er saa underligt for mig at tænke paa, at vi herefter ikke skulle være mere end 1¼ Mil fra hinanden, saa nær have vi ingensinde været hinanden. I Hjertet have vi aldrig været skilte ad; vi skulle aldrig blive det, men efter Haabet komme hinanden end nærmere i den Tid, vi endnu have tilbage hernede. Med Frygt og Bæven drager jeg til Slagelse; midt i denne har jeg dog Haab om at samle en Menighed. Hvor er det dejligt, at jeg kan tye ud til Dig, naar det kniber. Du faaer mig vist tidt til Gæst i Sommer.

Nu maae Du ikke glemme at bede for din gamle Ven

J. Clausen.