Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1885-03-02)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv 2. Marts 1885.

Drag Du frimodig til Slagelse, min kjære Ven! Herren drager med, og Menigheden venter Dig — hvad kan Du saa forlange mere? — Da jeg havde været med Dig i Slagelse og havde turdet raade Dig, bad jeg Herren indstændig om at staae ene for dette og gjøre mit Raad til intet, om jeg tog fejl, og det var til Skade for Dig. Jeg er saa rolig for, at han har staaet for det; og Du vil faae en velsignet sidste Stilling i Menigheden hernede, ligesom din Ven i Ørsløv i min sidste Stilling. s. 297Man venter Dig med stor Forventning i Slagelse. Grønvold ¹⁾Købmand i Slagelse. sagde til mig, at han havde en Bolig i sit nye Hus ved Tømmerpladsen paa Jernbanevejen, hvor Brøndsted ²⁾Res. Kap. ved St. Mikkels Kirke, Slagelse, Grønvolds Svigersøn. har boet. Men Du maae vist helst skrive strax til ham derom, at den ikke skal blive lejet ud til Andre.

Tak, kjære Ven! fordi Du vil komme til vor Højtidsdag. (Vi vilde rigtignok gjerne have din gamle Eva ³⁾B. kaldte Fru Clausen „Eva“, foranlediget ved at hun en Gang havde advaret ham mod hans „gamle Adam“. med); det er nu ikke den 17., som Du skriver, men Fredag 13. Vi skulde jo gjerne til Alters den Dag om Morgenen og føres dertil af vor gamle kjære Ven. Men saa maatte Du jo helst komme Dagen før.

»Sorø Amtstidende« omtalte Dig forleden saaledes: Joh. Cl. har tidligere virket sammen med Vilh. Beck. Han gjorde derefter en Tilnærmelse til Grundtvigianerne, men har i den senere Tid vendt sig tilbage til sin første Kjærlighed ⁴⁾Sorø Amtstidende 16/2 1885.. — Gud ske Lov! den har aldrig været afbrudt. Maae jeg give Dig et Raad — Du veed, at det kommer fra Guds Rige, som er indeni i mig — saa vil jeg sige: kan Du give Slip paa din Medvirken i Forsamlingssagen og i det Hele overlade Politiken til Andre, saa vilde jeg takke Gud inderlig for det — for din Virksomheds Skyld — og for din Sjælefreds Skyld. Du kommer til den mest politiske By og Omegn — Højremændene ere om muligt endnu mere tossede end Venstremændene og ville naturligvis have Dig fat. Det bedste Svar, troer jeg, vilde være ligefra Begyndelsen (det har jeg gjort): »Jeg beder Dig, hav mig undskyldt!« Jeg vilde saa gjerne, at Du skulde have det rigtig velsignet igjen paa Sjælland. Jeg misbilliger ingenlunde s. 298din fædrelandske Virksomhed, og jeg veed, at den kom fra din Samvittighed; men jeg mener, at Du har en større Gjerning, og at der er Andre til det Andet.

Endnu en Gang: velkommen og velsignet!

Din Ven
Vilh. Beck.