Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1888-08-09)

Vilh. Becks Svar.
Storebælt 9. August 1888.

Min egen kjære Ven! Jeg vilde helst have sendt Dig et Par Venneord strax; da var det umuligt, og nu haaber jeg, at Du har havt Besøg af en Bedre end mig, saa mine Ord ere overflødige. Men har Han ikke sagt det, saa Du har hørt det, saa tør jeg nok sige det fra Ham: Vær stille, Ven! — stille for Herren! — hvorfor saa urolig? bi efter Herren! Du skal endnu takke Ham; thi der er megen Frelse fra Jesu Ansigt. — Jeg er nu vis paa, at Du ikke skal fra Slagelse. Herren har sat Dig der og givet Dig en Gjerning der, som han nok skal give Dig Kræfter til. Lad det være din første Betragtning s. 304 — saa skal ogsaa Føde og Klæder blive lagt til Dig. Du bliver ikke glad ved at flytte — heller ikke rig, men kun fattigere. At Du maae laane Penge, har Du jo tilfælles med os andre i disse Tider. Ved at flytte er det sikkert, at dine Pengesager gaae tilbage det første Aar. Ved at blive i Slagelse er det sikkert, at dine Pengesager om kortere Tid gaae frem, om Du lever. Og længere er det vel ikke værd at tænke. Men søg at blive hjemme i Slagelse, hvor Herrens Venner elske Dig. Hvor mange eller faa Du har af dem, har Du jo ikke Lov til at kræve noget om. Heller ikke kan jeg troe, at vi to gamle Venner skulle tages fra hinanden igjen. Jeg maae nok skrive saaledes til Dig. Jeg vil gjerne tage en Røffel for det, naar blot Du vil troe, at det er din gamle Ven, der skriver.

Vilh. Beck.