Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1895-11-27)

Vilh. Beck til J. Clausen.
p. t. Aarhus 27. November 1895.

Min gamle kjære, dyrebare Ven! Dit Brev 1) , saa kjært det er mig, gjorde mig i mange Maader bedrøvet. Først fordi det siger mig, at jeg skal af med Dig — Du veed maaske ikke, hvor umaadelig nødig jeg vilde have Dig blot en Mil længere borte, men det er saa; jeg har saa længe levet mig ind i Bevidstheden om saa let at kunne komme i Berørelse med Dig, om end mit meget Arbejde gjorde Berøreisen sjælden, saa at jeg saa daarligt kan finde mig i, at der lægges to Bælter imellem os. Det Andet, som bedrøver mig, var det Suk over, at vi saa lidt have holdt Møder sammen, navnlig saa lidt s. 313 i Ørsløv. Godt, at Du fik sagt det, men bedre, om det var skeet for længe siden. Jeg har saa ofte ønsket det Samme, saa ofte været lige paa Nippet til at bede Dig prædike i Ørsløv. Men jeg gik med den Fornemmelse, at din lidt forandrede Stilling til I. M. vilde gjøre, at det vilde være Dig til Besvær at opfylde mit Ønske, og Du hellere vilde have dine Møder ene. Hvor underligt, at vi to Venner have kunnet gaa tavse saalænge med den Misforstaaelse. Mundklemmen er en slem Syge. Det Tredie, som bedrøvede mig, var den tunge Tone, der gaaer gjennem dit Brev; det er, som Du drager bort med en tung Byrde, der ikke synes at skulle lettes i dit nye Hj em. Kjære gamle Ven! drag bort fra Slagelse med Tak; Du har været en Velsignelse der. Drag til Vonsild med Bøn, Troens Bøn. Har Herren kaldet Dig, og Du kan troe det, saa vil Du jo ogsaa blive en Velsignelse der.

Tak for de 10 Aar og for hver Gang, Du og Sophie kom med Vennesind til os.

Din gamle Ven
Vilh. Beck.

p. s. Kunde Du ikke have Lyst til at holde Afskedsprædiken i Ørsløv 11. Decbr.? hvor Du saa skulde prædike Kl. 11 sammen med C. Moe.