Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1896-10-20)

Vilh. Becks Svar.
Ørsløv 20. Oktober 1896.

Min inderlig kjære Ven! Dit Brev var mig en stor Glæde midt i Stormen. Fra ingen Andre vilde jeg hellere have dette Bifald end fra Dig. Jeg sagde ikke andet end — som jeg synes meget spagfærdigt — »Paa Knæ for Guds Ord, I Professorer!« Men Universitetets Guder bleve rasende: tre efter hinanden foer op og ligefrem insulterede mig under vældige Applaus fra de forenede »Unævnelige« 1) og Grundtvigianerne. Indre Missionsfolk var der næsten ingen af, saa disse Møder maae jo betragtes som mislykkede.

Du skal have 10 Gange Tak, dersom Du vil skaffe det, Du skrev om angaaende vore Professorers Kritik; thi de skyde sig jo stadig ind under, at deres Kritik er s. 322 den sande i Modsætning til den falske. Du har vel seet »Annexet« om det samme i sidste Nr. 1)

I Gaar indviede jeg et Missionshus i Stenlille (Skuerup), som Niels Møller havde bygget og skjænket Missionen. Det var underlig skjønt at staae der midt i de mange dyrebare Minder fra vort Ungdomsvenskab, og navnlig paa det Sted, hvor Missionen blev lagt i vore to Unges Hænder for 35 Aar siden. Hvor har Herren dog været god imod den Sag, der den Dag saae saa lille og ubetydelig ud! Nu bygges der det ene Værksted efter det andet Landet rundt for det Arbejde!

Tak for gammelt Venskab. Det holdt i Tiden, og Evigheden vil gjemme det og herliggjøre det.

Kjærlig Hilsen fra os til Dig og din Sophie fra din gamle Ven

Vilh. Beck.