Danmarks Breve

BREV TIL: Johannes Carl Emil Clausen FRA: Johan Vilhelm Beck (1896-12-17)

Vilh. Beck til J. Clausen.
Ørsløv 17. Decbr. 1896.

Min kjære gamle Ven! Du glædede baade Nina og mig med dit kjærlige Brev. — Tak!

Dit Sønderjydestykke har jeg læst med Glæde og har Intet at indvende. Det om N. N. maae jo udelades. Han har forresten været fast Missionær i den sønderjydske Indre Mission fra, da jeg var i Aabenraa (1868), men har nok taget sin Afsked paa Grund af Svaghed.

Ja, i Torsdags fulgte jeg Frederik 1) til Graven. — — Paa sit Dødsleje udtalte han: »Jeg har ingen store Tanker om mig selv, og jeg troer paa Guds Naade i Kristus.« — —

Igaar var jeg i Uby og glædede mig mellem de mange gamle Venner, som hænge trofast ved. Filip blev der om Aftenen og holdt Møde i Missionshuset. Ja, de Unge kunne sande Herrens Ord: »Andre have arbejdet, og I ere indkomne i deres Arbejde.« Dog, det er jo den skjønneste Arv, vi kunne efterlade vore Børn.

s. 326 Nu, farvel, Du kjære gamle Ven, og Guds Fred over Dig og Sophie, over Eders Hus og Arbejde.

Din gamle Ven
Vilh. Beck.

p. s. Jeg fik Bud fra nogle ægte danske Sønderjyder, danske Undersaatter, at Missionstidenden har været nær ved at blive forbudt for Noget, jeg en Gang har skrevet om den Sag. De bade mig om at være forsigtig, at de ikke skulde miste den.