Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1898-04-30)

J. Clausens Svar.
Vonsild 30. April 98.

Min kjære Ven! Jeg var i Kjøbenhavn, da Du var i Kolding, ellers var jeg kommen ud at tale med Dig.

Tak for din Hilsen til d. 20. Det Ord, Du sendte mig, har jeg hørt Biskop Kierkegaard tale over — og hvad mere er — Sandheden, Naaden i det har ogsaa jeg erfaret som Du i vort lange Liv. I Dag for 40 Aar siden blev jeg indsat som Kapellan i Stenmagle og Stenlille. Hvilken Række af Minder om Guds Naade i de mange Aar — ogsaa i Venskabs- og Broderskabsforholdet mellem Dig og mig! — Uby — Stenmagle!! — Jeg takker Herren — jeg takker Dig, og jeg svarer Dig med Davids Lovsang: Salige de, som boe i dit Hus, de skulle fremdeles prise Dig; saligt det Menneske, hvis Kraft er i Dig; Vejen er i deres Hjerter; de vandre gjennem Taaredalen og gjøre den til Kildevæld, ja Høstregnen klæder den med rig Velsignelse; de gaae fra Kraft til Kraft, til de stedes for Gud paa Zion 1) . — Der skulle vi ved Guds uforskyldte Naade mødes — og saa tale sammen om Uby — Stenmagle — Vonsild, og hvad her ligger imellem; det er vort Haab, vor Glæde.

Herren følge Dig og Nina nu paa den vante Rejse.

Vi have den Glæde, at Viggo 2) mod al Forventning og til hans og vor Glæde blev udkommanderet med »St. Thomas« til Vestindien i Anledning af Krigen. Vor Herre holde sin Haand over ham.

De kjærligste Hilsener til Dig, kjære dyrebare gamle Ven, og Nina fra Eders gamle Venner

Sophie og Johannes Clausen.