Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Vilhelm Beck FRA: Johannes Carl Emil Clausen (1901-07-03)

J. Clausen til Vilh. Beck.
Vonsild 3. Juli 1901.

Kjære gamle Ven! Nu ere vi To alene tilbage af de fire gamle Venner fra Ungdommen. Ipsen er forlængst rejst, og nu rejste Gøtzsche 3) . Hvem mon af os To skal først afsted?

Gid Du havde kunnet komme at tale et Ord ved hans s. 351 Kiste! Mange savnede et Ord fra den kjendte gamle Vennekreds. Jeg vilde gjerne have talt et Ord; men man tilbød mig det ikke — og forlange det vilde jeg ikke. Mange have følt det som lidet hensynsfuldt; men jeg kunde muligt ikke vente at møde Hensynsfuldhed; jeg er i alt Fald ikke vant til det.

Og at ikke en eneste Biskop mødte! — var det dog ikke underligt. Nogle mene, at det var, fordi Gøtzsche indtog med sin offentlige Erklæring et Særstandpunkt 1) , forskjelligt fra de 5 Stormænd. Ved Lejlighed skulde Du takke dem for deres Optræden ved denne Lejlighed.

Hele Marts ventede jeg paa Melding fra Ribe, at G. var saa rask, at jeg kunde faa talt med ham. Endelig kom jeg derned i Slutningen af Marts. Sygdommen havde taget paa ham, men han var fuldstændig aandelig frisk; jeg talte med ham i 4 Timer. Han var saa aandelig bevæget, kjærlig, inderlig og ydmyg. I Maj holdt han den sidste Ordination.

Jeg skulde prædike i Ribe 26. Juni. Jeg veed, han glædede sig til at tale med mig. Men da jeg kom, var han død Mandag 24. Søndag Morgen sad han, fortalte Døtrene, ude i Haven og glædede sig over sine Roser. De hørte ham tale med sig selv og sige: »Hvor ere I kjønne — nu seer jeg jer sidste Gang.« Mandag Morgen kom Datteren op til ham. Han var livlig, drak Theen. — og et Øjeblik efter tog han hendes Haand, vendte sig om — og var død.

Han var en god Ven, et kjærligt Menneske, en oprigtig Kristen, Vor Herre lade os af Naade mødes med ham.

Har Du og Nina som sædvanligt havt godt Udbytte s. 352 af Rejsen? — Gid vi kunde mødes lidt i Sommer. Det er mod Aften for os.

De kjærligste Hilsener.

Din gamle Ven
J. Clausen.