Beck, Johan Vilhelm BREV TIL: Clausen, Johannes Carl Emil FRA: Beck, Johan Vilhelm (1901-07-07)

Vilh. Becks Svar.
Brunnen 7. Juli 1901.

Tak, Ven! for dit Brev. Det gjorde mig saa godt midt i min Sygdom. Karlsbad havde en storartet Indflydelse paa min gamle Sygdom. Jeg rejste saa rask til Schweitz og har havt dejlige Dage her. Men for en halv Snes Dage siden blev jeg syg af en Sygdom, som Lægen næppe kjendte. Frygtelige Smerter i Ryg og Bryst. Jeg er lige krøben op af Sengen. Og det første, jeg gjør, er at skrive til Dig, Du kjære Gamle. Det seer tvivlsomt ud, naar jeg kommer hjem, og det har seet ud, som om jeg skulde være den første af os To paa den store Rejse. Jeg synes dog nu at have lidt Haab om at bruges lidt endnu. Jeg skulde jo gjerne til det store Møde i Slagelse ¹⁾I. M.s Sommermøde 16.—19. Juli 1901, hvor B. holdt sin sidste Prædiken „I Enerum med Jesus“ (se I. M. T. Nr. 35, 1901)..

Jeg synes knap at kunne begribe Sandheden af vore Biskoppers Nederdrægtighed. Jeg har i I. M. T. givet dem en Røffel ²⁾V. B.: „Er det virkelig sandt?“ (I. M. T. Nr. 30, 1901). saa grov, som jeg har kunnet præstere den; hvorfor jeg venter mig en offentlig Røffel. Men jeg skal tage den med Lyst. Den kjære, kjære Ven, en saadan Behandling! De burde krybe alle i et Hundehul af Skam.

Hvor han dog fik en let Bortgang! Herren har været særlig naadig imod ham. Gid han maae være lige saa naadig mod os To.

s. 353Vi To sende Eder To vore kjærligste Hilsener. Bed en Vennebøn for

din gamle Ven
Vilh. Beck.