Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-07-25)

Fra Svend Grundtvig til Moderen.
Horsens, Tirsdag 25/7 1848.

Min egen gode Moder!

Kun et Par Linier fik jeg Tid til at skrive Dig til fra Aarhus. Herfra skal Du nu faae lidt nærmere Underretning om mit Liv paa Jyllandss. 17Grund. Jeg skriver til Dig og endnu ikke til min kjære Fader, fordi jeg endnu intet har at skrive om uden min egen Ringhed. Saa snart jeg faaer andet at skrive om, som jeg maaskee allerede faaer imorgen, saa skal jeg henvende mig til ham.

Nu til min Rejsebeskrivelse: den indeholder intet mærkeligt; men jeg kjender Din moderlige Kjærlighed, som finder Intet ubetydeligt eller tomt, der angaaer nogen af Dine kjære, slemme, lange Drenge. — Søndagmorgen afmarscherede vi da fra Eskebjerg til Kallundborg, det vil sige: vi bleve kjørte hele Vejen (2 Miil) af de Bønder, hos hvilke vi vare indkvarterede. Een Bonde var der, som fordrede Betaling af Karlene for denne Kjørsel, men da de andre Bønder fik det at vide, saa skjøde de sammen og godtgjorde Folkene det, og henvendte sig derpaa til deres Medbroder og gav i de drøjeste Udtryk deres Foragt og Uvillie tilkjende. »Behold Du kun de Penge,« sagde de, »hvis Du har Lyst, men det skal Du vide, at Du er en nedrig, nærig Skurk, at tage Penge af de Folk, der gaaer ud at vove Livet for os alle.«

I Kallundborg var jeg inde hos Fru Lundby, der tog saa inderlig imod mig, som om jeg kunde have været hendes egen Søn. Hun talte saa fromt og saa veemodig om ham, der ogsaa laae mit Hjærte nær, at jeg, trods min krigerske Stilling og Dragt med Sabel og alt, ikke kunde gjøre ved at Taarerne kom ogsaa i mine Øjne. Efter et Par Timers Ophold i Kallundborg, hvis gl. Kirke jeg desværre kun fik seet udvendig, gik vi da ombord paa Valdemar, som føres af Capitain Poulsen, den vestindiske Fru P.’s Mand, og kom om Eftermiddagen Kl. 7 til Aarhus, hvor jeg blev indkvarteret hos svensknorsk Consul Herskind, der udtrykkelig havde udbedet sig mig, fordi han — eller hans Kone, en meget belæst og dannet Dame, der beklædte en Frues rette Værdighed — havde syntes saa godt om Johan, der den forrige Nat havde været der i Kvarter, at han (eller hun) havde forlangt mig indkvarteret hos sig. De føre et meget elegant Hus, skjøndt Manden nok er nær ved at gaae bag ad Dandsen, og jeg blev da glimrende forplejet, men kunde for al deres Artighed ikke komme ud at besee Domkirken, hvad jeg meget beklager. For ikke at møde lignende Hindringer for min Frihed indkvarterede jeg mig Dagen efter (ͻ : igaar) i en Gjæstgivergaard i Skanderborg, hvortil vi afmarscherede fra Aarhus Kl. 12 og hvortil vi ankom gjennemvaade Kl. 5½. Skanderborg er kun en ringe Kjøbstad, men ligger særdeles smukt, navnlig er der fra Frederiks Minde (Pladsen indenfor Byen, hvor Frederik d. 6tes Støtte staaer) en ganske dejlig Udsigt,s. 18der fra Taarnet i den gl. røde Kirke er endnu mere vidtstrakt. Imorges Kl. 10 forlode vi denne By for at marschere her til Horsens, og vi havde idag kun lidet bedre Lykke med Vejret : atter stærke Tordenbyger, saa vi gjennemblødte kom til Byen Kl. 3. — Her blev jeg indkvarteret hos Kammerraad Købke, en Broder til Magdalene Hansens Fader, og herfra skriver jeg disse Linier. Det er en flink Mand med et Par ganske nette og vist ogsaa ret vakkre Døtre (jeg skal strax ind at drikke Thee og skal da nærmere undersøge Sagen), hvor man lever fortræffeligt med Kyllinger og Rødgrød, samt behørig Viin m. m. Da jeg marscherede op paa Torvet, blev jeg ganske uventet hilset af Diderik Brandis, der nok er ansat ved Intendanturet, der nu har sit Sæde her; han bragte mig i Hast en Hilsen fra Johan, men var alt til Hest, for at ride i Forretninger til Vejle, men han ventes igjen iaften, saa jeg faaer nok talt med ham, inden jeg drager bort imorgen tidlig Kl. 7½. — Som Commandant i Byen traf jeg Capitain Witzleben, som jeg kjender fra Bakkegaarden. Jeg fik af ham Ordre til at marschere til Tirsbæk ved Vejlefjord, hvor den Brigade (o: 5te under General eller Oberst Krogh) ligger, hvortil 4de Bataillon hører. Her gaaer idag almindelig det Rygte, at Hedemann har taget eller faaet sin Afsked, og at Krogh er kommen i hans Sted. Tscherning er i disse Dage nede ved Hæren (han passerede os i Kallundborg). Her slutter jeg og levner Plads for en lille Postscript, som jeg tænker at tilføje, naar jeg faaer talt med Brandis. Kun eet kan jeg ikke undlade at tilføje: det nemlig, at jeg er inderlig vel tilfreds med min Stilling, glad ved at være kommen derhen, hvor min Tanke saalænge har været, og ved at være kommen her netop nu, da her sagtens snart vil skee noget, da Vaabenhvilen udløb netop igaar.

Hils Fader, Tante Jane og Meta, (der vel nu er i Byen) og vær hilset af Din evig taknemmelige Søn

Svend

P. S. Jeg vil dog endnu iaften slutte, og det med den Bemærkning, at jeg ikke har Grund til at fortryde min forrige Campagne; den har vænt mig saa godt til Marschen, at jeg nu ikke føler ringeste Gêne ved at trave en 3—4 Mil med Tornyster paa Ryggen i øsende Regn. Mit Humør, der (som Du desværre ofte har mærket) hjemme just ikke altid var det bedste, er nu bestandig »perle« — ikke perlemalet, det er en daarlig Coleur. Lev nu vel, alle Kjære!!!

NB. Saa snart I faaer Underretning om mit Opholdssted, haaber jeg at faae flittig Brev hjemmefra, og haaber at fortjene det; this. 19idag, 6te Dagen efter min Afrejse, skriver jeg jo allerede 3die Gang. Naar Boisen kommer til Byen, maa han forsyne baade Johan og mig med Nyheder, thi Aviser er her nok ikke at gjøre Regning paa. Jeg har endnu ingen haft Tid til at see.