Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-08-02)

Fra Svend Grundtvig til Søsteren Meta Boisen.
Hornstrup. D. 2den August 1848.

Kjære Meta!

Du skulde dog ogsaa have et Brev fra mig, for at mærke, at Din Broder ikke har glemt sin kjære eneste Søster. Ofte tænker jeg paa Dig og havde Lyst at see op til Dig paa Møllen, og gjør det da ogsaa i Tankerne. Du har af mine Breve til Fader og Moder seet, at jeg har det godt herovre og er tilfreds med min Stilling; jeg vil kun gjentage, at det samme endnu er Tilfældet. Til dette mit Velbefindende maa jeg dog tilstaae, at det har bidraget ikke saa lidt, at jeg i Vejle har i det Dalgasske Huus haft et behageligt Tilflugtssted. Man bliver saa tør og saa kold af at omgaaes med lutter Mandfolk, selv af det allerbedste Slags; og det har allene derfor været mig en stor Vederkvægelse at kunne bryde denne Ensformighed ved at færdes i kvindeligt Selskab. Desuden veed Du, at jeg altid har haft et godt Øje til den Dalgasske Slægt. Fru Dalgas, som jeg først nu har (ved selv at introducere mig i hendes Huus) gjort Bekjendtskab med, er en rar ligefrem og artig Kone, Ida er ikke blot en kjøn Pige — og det er altid rart, at have noget smukt at see paa — men ogsaa en god Pige, om hun end har den lille Naturfejl at mangle Forstand. Dagmar har jeg altid godt kunnet lide : det er en flink, livlig Pige med et godt Hoved og jeg troer ogsaa med et godt Hjærte. Hun er i ualmindelig Grad fri for Snærperi, den infame Torn ved fast alle vore kvindelige Roser. Vor prægtige Betty har jeg endnu ikke seet, men tænker imorgen at træffe hende inde i Vejle. — Dersom vi længe skulle blive liggende her og sylte Valle, saa vil det blive et meget føleligt Savn for mig, naar denne Familie drager afsted, som den nok snart gjør. — Der er for Resten nu Udsigter til, at vi snart kunne faae andet at gjøre, end gaae i Dameselskab og gjøre Lysttoure; i det mindste er man her stærkt forberedt paa et Besøg af vore kjære Naboer, og om de komme, saa haaber jeg de skulle blive vel modtagne. Jeg har idag hele Dagen været med at dække Bord til dem, om de skulde ville indtage en lille Frokost oppe hos os: det vil sige, jeg har med et Arbejdscommando været henne ved Grejs Kirke, hvor Kirkegaarden forvandles til et Batteri. Dersom de komme, saa bliver vi nok med de første til at tage imod dem, da de sandsynligviis ville søge at omgaae os paa Fløjen mod Vest, som Flankecorpset under Schleppegrell, (hvortil 10de Bataillon og jeg har den Ære at høre,) skulle forsvare. Dersom det ikke lykkes os at kaste Fjenden tilbage,s. 27saa gaaer Retraiten over Horsens mod Skanderborg og ad Helgenæs til, som er stærkt befæstet. Her gjøres allevegne store Anstalter for at gjøre Modtagelsen saa varm som muligt, og Terrainet er ypperlig skikket til Forsvar; men kommer Fjenden med en meget overlegen Styrke, saa maae vi jo dog trække os tilbage, for ikke at blive omgaaede fra Vesten. Imorgen Eftermiddag holdes der Gudstjeneste for Flankecorpset af Hammerich mellem Hornstrup og Grejs (see Landkortet), og skjøndt jeg hellere havde seet, om vi havde faaet Helweg hen til os, saa skal jeg dog ikke forsømme denne Højtidelighed, om Fjenden ellers denne Gang ville unde os Ro. Uden at ville forlods prale af et Mod, som endnu ikke er prøvet, og som jeg derfor slet ikke veed, om jeg besidder, saa kan jeg dog ikke nægte, at jeg føler en vis Længsel efter nu, ikke mere paa Fælleden, men i Felten, at commandere: »Fremad, fra Midten formeer Kjæden!« og endnu mere efter at tilføje: »Geværet i højre Haand!« — »Fæld Geværet!« — »Attaquer!« — »Hurra!!!« —

Hvor det har glædet mig at see min kjære Svoger herovre, kan jeg ikke sige Dig, men Du kan vel tænke Dig det. Kun Skade, at han ikke blev een Dag længere, saa havde han kunnet besøge os herude i vort Cantonnement. Naar han kommer hjem, eller hvis Du skriver ham til forinden, saa hils ham og bring ham Johans og min Tak for dette sit uventede Besøg. — Jeg haaber at Du er vel nu, skjøndt jeg af Brevet fra Moder, som jeg modtog imorges — og som jeg haaber imorgen at faae besvaret og derfor her ikke videre omtaler — skjøndt jeg af dette kjære Brev, siger jeg, seer, at Du ikke var ganske rask ved Din Tilbagekomst. — Det var morsomt, at det traf sig saa, at vi den 30te Juli, Ordensdagen for Nysø-Ridderskab just var en Skovtour med flere af dets Medlemmer (Holger og Ida Dalgas). Det er altsaa nu et heelt Aar siden! For mig er det endnu, som om det havde været igaar.

Her vil jeg afbryde og bede Dig leve vel, at hilse alle vore Kjære og snart i Gjerning at vise, hvad jeg vel veed, at Du bestandig med inderlig, søsterlig Kjærlighed omfatter

Din hengivne Broder
Svend.

P. S. Fra Johan kan jeg hilse; han kan ikke bede mig gjøre det, da han er paa Feltvagt i Nat. Jeg har ikke seet ham siden i — ja, det var saamænd dog igaar Morges tidlig, da han fra Skovtouren i Mandags var fulgt hjem at overnatte hos mig. Vil Du bringe Haralds. 28og Caroline Boisen min hjærtelige Lykønskning. — Hermed Punctum. Nu skal jeg i Seng. —

Brevet bliver først afsendt imorgen.

NB. For det Tilfælde at dette Brev skulde komme førend det, som jeg har i Sinde at skrive til Moder, vil jeg dog bede Dig takke hende hjærtelig fra mig for det inderlig velkomne Brev fra hende, jeg modtog imorges. Endvidere vil jeg bede Dig at give en paalidelig Ven i Commission at skaffe mig et godt Uhr til billig Pris (circa 10 R.) Pengene skulle følge saa snart Uhret ankommer. Desuden ønsker jeg en Træpibe (Jægerpibe), som faaes hos Cramers i Nygade for en Mark. Uhret i sort, Piben i grøn Snor. — Nej, lad mig engang faae en højrød Uhrsnor. Du kjender min Smag.