Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1848-08-06)

Fra Johan Grundtvig til Moderen.*
Viuf. 6 Aug. 48.

Kjære Moder!

Tak for dit Brev, af 29de Juli som jeg modtog 3 August, det glædede mig meget at see Noget hjemmefra, som jeg ikke havde gjort næsten i 14 Dage. Det gjør mig ondt at Meta atter har faaet sin slemme Feber, dog haaber jeg, at det snart vil være forbi. Kunde hun gjøre ligesom jeg, og lade som Ingenting, naar hun fejler Noget, saa vilde det vist være det bedste, men deri er nu Naturerne forskjellige. Vi laae i vor gode Ro i Lysholt imorges, da vi pludselig ved Midnatstid fik Ordre til at bryde op næste Morgen Kl. 7 og marschere sydpaa med det øvrige af Schleppegrells Flankecorps. Vi havde om Aftenen faaet den Besked fra Stabsqvarteret, at der intet var at gjøre idag Søndag, og vi havde alt begge faaet Permission til at tage ind til Vejle idag og gjøre en Tour ud med Dalgas’ til Aldebertsminde en Mil søndenfor. Det lod imidlertid til at gaae i Lyset, da vi maatte afsted om Morgenen, marscherede igjennem Byen og hilsede paa Dalgas’ i Vinduerne. Imidlertid, efter at vi havde marscheret vore 3 Mil her til Viuf, ad opløste Veje, i den ene Tordenbyge værre end den anden, og kom her i Qvarteer Kl. 2, tog vi os en Lur, og fik os saa fat i en Vogn med et Agebræt (bedre var ikke at opdrive)s. 34og kjørte rask afsted nordpaa i en øsende Regn, dog kom vi uden at være rigtig blødte Kl. 7 til Aldebertsminde. Der traf vi Dalgas’ fra Vejle med Dagmar, Carlo og Holger Stampe, der hører til samme Brigade som vi, og derfor ogsaa idag drog med sydpaa og ligger 1½ Mil fra os, og vi tilbragte sammen en meget munter Aften hos Kammerraaden. Kl. 9 kjørte vi hjem, hver til sin Side, vi her til Elisabethsminde, glade ved end een Gang at have nydt denne vakkre Families Selskab, som vi vil savne meget for Fremtiden, naar vi komme Steder, hvor vi aldeles ingen kjende. Denne lille Kreds har i den sidste Uge tilbragt mangen fornøjelig Dag og Aften sammen, som vil vedblive i min Erindring som nogle af de behageligste, jeg har oplevet. Vi skulle sandsynligviis imorgen længer sydpaa, da Flankecorpset er udseet til at foretage en stor Recognoscering hen imod den fjendtlige Armee, for at prøve dens Kræfter og dens Hensigter. Den skal dog alt være sydfor Aabenraa østerpaa, men vist højere oppe mod Vest, saa jeg tænker vel vi finde dem paa Vejen. Vore Slesvigere ere nu glade igjen, fordi det gaaer sydpaa, de vare meget kjede ad at ligge heroppe i Jylland og holde Feltvagt 4 a 5 Mil fra Fjenden. De længes efter at see deres Hjem igjen. Jeg skriver dette om Aftenen Kl. 11, efter at være vendt hjem fra Aldebertsminde, og jeg begynder at blive noget søvnig efter Dagens Anstrængelser, saa jeg nødes til at slutte snart. Jeg var igaar og idag reent daarlig i Hoved og Mave, jeg laae den meste Tid igaar, men maatte paa Benene tidlig imorges med Mavepine, Hoveddito og Værk i hele Ryggen, et Tilfælde, jeg aldrig veed at have haft før, men som er let forklarligt af den Mængde Kuld og Fugtighed, vi maa døje, næsten ingen Dag gaaer uden Regn, og Vejene ere frygtelige at befare, og alle Enge som Moser. Jeg slæbte mig kun med Nød og neppe hertil, men nu er Gudskeelov det Hele forbi, jeg har iaften befundet mig aldeles normalt. Svend og jeg er inat for første Gang i samme Qvarteer og han sidder og skriver til Meta. Han fik just nu et Brev fra Vilh. Blom, Oberstlieutenantens Tilstand er meget god, dog bliver han ikke udskrevet af Lazarettet, før sidst i August. N. Spandets Tilstand staaer i Stampe, vil ej rigtig bedre sig endnu. Blom og de andre Nordmænd i 2den Reservebat. have taget deres Afskeed for Kjedsomhed, det er igrunden flaut for dem, vi have her i Bataillonen mange Nordmænd, der vise en ganske anderledes Taalmod og ikke vente at have Gilde hver Dag, som er en ungdommelig Forestilling om Krig, som hine burde være gamle og kyndige nok til at være ude over. Hils Fader meget og tak ham saa mange Gange for hans

s. 35Tegning af P. C. Skovgaard.
Carlo Dalgas.s. 36

s. 37Brev, som gjorde mig meget godt at modtage, jeg frygtede for, at mit Brev skulde mishaget og stødt ham, men det glæder mig at see, at han har optaget det med den faderlige Venlighed, som jeg altid vil paaskjønne som Noget, der kun bliver faa til Deel. Mange Hilsener til Meta, Tante, og andre Venner fra din hengivne Søn

Joh. Grundtvig.