Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang (1848-08-23)

Fra Meta Boisen til Broderen Svend.
den 23de August 1848

Min egen kjære Svend, jeg tager strax Pen i Haand for at takke dig for dit mageløs deilige kjærlige Brev, som jeg modtog i dette Øieblik; Du kan i Grunden ikke klage over at jeg skriver for lidt til dig thi saasnart jeg faaer Brev fra dig, sætter jeg mig strax ned og svarer, og det enda med dobbelt saa langt et Brev som dit, men har du Lyst at faa oftere Brev saa vil jeg ogsaa gjerne skrive dig til, thi jeg føler ofte saadan en Trang til at tale med dig, og det er jo nu for Øieblikket den eneste Maade hvorpaa det kan skee. Den Glæde dit sidste Brev gjorde mig kan jeg ei beskrive dig, min Glæde ytrer sig som Peter siger, aldrig synlig langt mindre i Ord, men du vil dog kunde see et Glimt af den, naar jeg siger dig, at jeg læste dit Brev 3 Gange igjennem, og udbrød derpaa, nei ! hvor Svend dog er mageløs kjærlig imod mig; ja tro mig Svend det var mig en mageløs Glæde at see, at du nu havde forstaaet mig og tillod mig at forstaa Dig, thi, i denne Tid siden jeg modtog dit forrige Brev har der ligget mig, ligesom en tung Steen paa Hjertet, men som jeg dog aldrig havde troet kunde blevet saa mageløs lettet, som den blev ved dit Brev, det var mig i det Øieblik og er det saa endnu som om jeg saae dig for mine Øine, et Syn som jeg ei kan nægte ville være mig et af de frydeligste for Øieblikket; skjøndt jeg ei kan nægte jeg ønsker først at see dig her, da, naar vi har vundet Seier, naar Danmark igjen har reist sig af den dybe Fornedrelse som det i mine Øine for Øieblikkets. 63er nedsunket i, men jeg er ogsaa vis paa det vil hæve sig, da naar den Aand som rører sig i Folket maa komme til at røre sig i Dem, som skal styre Land og Rige, saa de ei længere spørge ængstelig, »hvad siger Sverrig« eller »hvad siger England« er det nødvendigt at vi skal spørge fremmede Magter, (uden med Sværdet) om vi skal bestaae, eller forgaae, om vi skal leve med Skam, eller døe med Æren. Var det enda Qvinderne i Danmark som spurgte herom, da kunde det til Nød gaae an, thi forgaaer Danmark med Æren, da maa jo dog først hver Dannemand have ofret Liv og Blod for gamle Dannebrog, og da maa Qvinden staa ene tilbage blandt lutter Fremmede; men ogsaa dette skal hun vide at bære, og dog kunde bevare sin Danskhed, ei blot som et Minde, men som en Skat hun tager med sig i Graven, saa at Verden skal sige, Danmark forgik først da den sidste danske Qvinde sank i Graven ; men nu er det Mænd som spørge ængstelig; hvad er det, andet end Feighed og dog Tro til sine egne Kræfter, som fremkalder dette Spørgsmaal; er det en Mand værdig at spørge om naar man træder ham paa Nakken og, om muligt, endogsaa spytter ham i Øinene, om han skal slaa til, eller, om han skal staa taalmodig, og finde sig i, at man leer ham ud ovenikjøbet. Nei ! var der ikke andre Mænd i Danmark end dem der spørge saaledes, da behøvede de sandelig ikke at spørge om Danmark skulde forgaae, eller bestaae, thi da var det sandelig sin Undergang saa nær, at det ei stod til at redde om saa end alle Magter vilde garantere dets Selvstændighed; men der er en Gud i det Høie som styrer Alt og paa ham vil og kan vi stole trygt, thi han styrer alle Lande og Slægter med sin vældige Haand, og han vil ogsaa udfri os fra Tydskernes Trældoms-Aag, som vi længe nok har baaret, som han fordum udfriede Isralitterne fra Egypternes Trældom, om han end først straffer os haardt for vor Seendrægtighed til at tro paa ham, og til i hans Navn at gaa frem, om end Faren truer os nok saa stærkt, naar vi kun føle, at vi kæmpe for Sanhed og Ret ligeoverfor Løgn og Uret. Du forundrer dig vist over at høre mig blive saa ivrig i Politik, men naar Blodet først er kommet i Kaag, saa kjender du nok af egen Erfaring hvordan det gaar, saa bruser det let over, men om du end i Meget ei er enig med mig, saa troer jeg dog, at vi er enige i at elske vort Fædreland og Modersmaal, saa høit, at intet Offer vil være for stort for at bevare det uforkrænket, eller, synke i Graven med det. Nu vil jeg slutte for denne Gang, men kun endnu tilføie at du endelig snart maa skrive mig til om alt hvad der ligger dig paa Hjertet, og som du kan være vis paa finder en kjærlig og venlig Modtagelses. 64hos mig. Endnu engang Tak for dit sidste Brev det vil være mig en mageløs Skat at eie. Din Pibe har jeg sendt i Pakken fra Moder. Uhrsnoren vil jeg gjerne selv arbeide, den skal komme, jeg tænker til din Fødselsdag. Jonna skal jeg bringe din Hilsen, det var hendes Fødselsdag i Gaar, og jeg skulde have været der i Aftes, men ved en Feiltagelse modtog jeg desværre først Brevet fra hende derom i Dag, da Veiret er saa daarlig, at jeg ei selv kan komme ud til hende i Dag for at rette denne Feiltagelse, skriver jeg hende nu til, og vil da sende din Hilsen, hun er en meget elskværdig Pige, jeg modtog forleden Dag et lille rart Brev fra hende. Ida Fenger besøgte mig forleden Dag hun er et sjelden naturligt Menneske, det gjør saa godt at træffe paa saadanne Mennesker. Høxbro reiste herfra i Forgaars og jeg tænker du med ham vil modtage en mundtlig Hilsen fra mig. Lev nu vel, Gud bevare dig, saa vi maa see dig sund og vel igjen, ja i hans Haand overlader jeg dig trøstig. — Du faar snart Brev igjen fra din dig hengivne Søster

Meta.

P. S. Jeg haaber Du vil kunde læse dette Brev skjøndt det er frygtelig jasket, da Du jo er vant til at læse gamle Haandskrifter som ei altid var af de Bedste jeg gider ei skrevet dette om igjen. Peter beder mig hilse og han skriver imorgen da jeg mener det er morsommere for dig at modtage Brev to Dage itræk. Dit Uhr koster kun 9 Rbd. Hils Johan kjærligt fra mig.