Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1848-09-04)

Fra Svend Grundtvig til Søsteren.
Hornstrup. Mandag d. 4de Sept, 1848.
Kl. 4 Efterm.

Kjære Meta!

Mit sidste Brev til Dig afgik i Tirsdags, maa altsaa i Fredags være kommet Dig til Hænde, og dersom Du da som Du plejer havde svaret strax, saa maatte jeg nu have modtaget Brev fra Dig. At jeg nu ikke har det, i Forbindelse med Moders Mælding til Johan om at Du atter har faaet Feberen, bringer mig til den sørgelige Antagelse, at Du endnu i Fredags var Patient og gjør mig meget længselsfuld efter at høre noget fra Dig. Hverken fra Moder eller Peter kan jeg vente at høre noget før om en 2—3 Dage; jeg maa altsaa slaae mig til Taals og haabe det bedste: at Du nu igjen er vel og at jeg faaer Brev fra Dig imorgen, om ikke iaften. Imidlertid vil jeg lade, som om Dit Brev alt var kommet og strax skrive Dig nogle Linier til, for at Du kan see, jeg ikke har ophørt at tænke paa Dig eller — hvad der er det Samme — at jeg lever. Stort mere veed jeg da heller ikke at meddele Dig, da mit Liv gaaer saa stille og ensformigt som muligt. En behagelig Afvexling var det i Lørdagss. 85at modtage Besøg af Høxbro og Refslund. Den førstnævnte vil i Aften komme til Kjøbenhavn med Iris, saa jeg skal ingen nærmere Detailler meddele derom. Han kan bringe Bud som Øjenvidne om at vi begge ere legemlig talt i meget god Stand. Hvad han siger om vor Aandstilstand, veed jeg ikke. — Man venter her en af de første Dage at erfare noget sikkert om det Enten—Eller, der ligger os nærmest, nemlig om vi skulle have Vaabenstilstand eller ej. Derpaa maa vel ogsaa følge Bestemmelsen om vor Skjæbne i den tilstundende Vinter. Min Formodning herom har jeg allerede udtalt for Peter. Jeg sidder nu ellers og læser Islandsk i den nye Saga, som Johan fik med den sidste Avissending. I de sidste Dage og da især i Dag have vi faaet bedre Vejr end hidtil og jeg har da kunnet komme lidt ud at spadsere med mig selv i den dejlige Egn, der her tæt og trindt omgiver os. Fra Skovgaard fik jeg igaar Brev. Hvor det glæder mig at have faaet hans Mund eller Pen paa Gang. Han skriver saa ligefrem og saa hjærtelig, at det er en sand Glæde at føre Brevvexling med ham. Jeg var tilfreds han kom og var hos mig en Ugestid; men han forhindres af kunstneriske Hensyn fra en saadan Tour, hvortil ellers ogsaa han synes at kunne have Lyst. Fra Vilhelm Blom høre vi jævnlig. Han har især travlt med at discuttere det nu forestaaende Forfatningsspørgsmaal og erklærer sig deri enig med Fader og Goldschmidt i alt Væsentligt. Dersom vi faae Vaabenstilstand paa længere Tid, saa havde Johan og jeg stor Lyst til at aflægge et Besøg i Ringkjøbing inden vi begive os til Vinterkvarter i Gud veed hvilke Hjørner af Landet. Til den Tid maa vi da skilles ad. Hidtil have vi jo været saa urimelig heldige at kunne følges ad, hvilket har bidraget meget til at gjøre Opholdet her taaleligt. Igaar maatte jeg sidde hjemme og passe paa Compagniet, da baade Capitainen og den første Lieutenant vare i Horsens. Johan tog nok med Refslund til Vejle. Jeg har ikke seet ham siden igaar Morges, et Par Timer efterat Høxbro forlod os.

Ja, gid nu dette Brev maa finde Dig frisk og rask og fornøjet paa Din prægtige Mølle. Saa varer det vel heller ikke længe, inden Du paany lader høre fra Dig til Din hengivne Broder

svend