Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1848-09-23)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 23de Septbr. 1848

Kjære Svend!

Det er nu over fjorten Dage siden du sidst skrev min Søn og jeg kan sige det har bekymret mig, jeg har heller ikke kunde[t] begribe at du saaledes paa eengang er bleven Stum, vel har I havt meget at bestille med Exersits, men det har dog ikke kunde optaget al din Tid; jeg kan ogsaa tænke mig den bestandige Forvæntning at ligge i, hvad endelig Bestemmelsen blev, Krig, eller Stilstand, men derover maatte du ikke blive saa gnaven og reent tabe Taalmodigheden at du ikke engang lod Moder see lidt fra dig, dette er nu tilsidst s. 126blevet min Mening om Din lange Taushed, jeg haaber da nu ret snart at see Brev og faaer da at vide om det har været bar pur Dovenskab eller nogen af mine anførte Grunde, thi om Du ville anføre at Du Intet havde at skrive om, den Grund antager jeg aldeles ikke, dette er nu det andet Brev jeg skriver, uden at have seet fra dig mit Barn, jeg tænker da du fik et Brev fra mig med Ltn: Vestengaard, der var tillige en Pakke Aviser og øvrigt der fulgte med, jeg tvivler da ikke paa at I har faaet det d. 18de blev sændt en Pakke med Aviser d. 22de ligesaa og nu i Dag følger hermed for i Aftes og i Morges, saa I maae da ikke klage; vil du takke Johan ret meget for sit Brev fra d. 19de med mange Tak for sin heele Underretning om hvordan den 18de passeredes, tillige maae du sige, at den sidste Nord og Syd her er kommet er blevet sændt over til Jer, naar den næste kommer skal det ogsaa skee punktlig.

8*

Nu lader det da til at Vaabenstilstanden er antaget, eller om de skulle lure som Ræven i sin Hule. — Her er nu en bestandig Talen om Valgene saavel, heri Byen som rundt om i Landene, Fader tager ikke over til Slesvig uden han hører noget nøjere hvad der kunde være at vænte; maaskee det kan skee heri Byen, der er endeel som interresserer sig meget derfor, jeg kan ikke nægte, det vil vistnok føre til megen Ærgrelse for Fader som jeg ængster mig for, men det ville vist ogsaa krænke ham dybt om han ikke blev valgt Gud styre nu Alt til det Bedste!

jeg kan nu hilse dig fra vor Engelænder som er kommet igjen fra sin norske og svenske Reise han kom nu og da Fader ikke var Hjemme maatte jeg ind at tale lidt med ham han gjør sig megen Umage for det danske, saa nu kommer [vi] godt ud af at tale sammen han laante nu en deel af Holberg som fornøjer ham meget, han havde begyndt derpaa sidst han var heri Byen »nu er da vel Sønnerne kommet« sagde han »aa det havde jeg tænkt«, han var her i Onsdags til Middag, har nu et par Dage været i Tølløse i Besøg og kom nu i Dag igjen, det er ret et vakkert Menneske. —

Tante Jane er faldet og stødt begge sine Been saa slemt, heele denne Uge har hun stadig maatte ligge, i Dag er det da bedre, der er ingen Fare ved, men det gaaer lidt langsomt, det er nu otte Dage siden, mig er det et stort Savn; — hun hilser kjærlig, Fader som nu er en Tour ude, veed jeg, gjør ligesaae. Hils nu Johan som dig selv paa det kjærligste fra Eders trofaste

Moder
D. Grundtvig.

s. 127Meta er Gud skee lov rask nu, hun var her i Gaar. Jeg længes nu saameget efter at høre Bestemmelserne med Eder mine kjære Børn — en gruelig Pen og Mørke til.