Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-03-05)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan*
5te Martz 1849.

Kjære Johan!

— — — igaar havde jeg i det mindste dog glædet mig til at høre fra Eder og tillige vide, at Eders Uniformer var kommet, som jeg sændte den 23de Fbris. Hvordan har du det egentlig min Søn, det er dog vel ikke de tydske Damer der gjør dig Hovedet kruset, lad dem reise til hvor de hører Hjemme ; i mit forrige Brev var det nok jeg sagde: en Dansk Ungersvend og tilmed Officeer skulle ikke opbyde dem til Dands, du synes nok Moder er slem, men ikke formeget efter al den Haan der vises os i vort eget Hjem. — — —

Den 9de. — — — nu i Dag kom da endelig dit Brev fra 3de og 5te Martz men du slipper derfor ikke for Skjændene jeg alt har givet dig og er du ikke bange der endnu kunde vanke fleer for din slette Huusholdning, at indlade sig i Spil med Generaler og slige Folk er en dyr Spas og saa de mange Baller til, hvordan skal dog alt det gaae? veed du hvad jeg netop i denne Tid har tænkt ofte paa; efter at have ført et saa flygtigt og ustadigt Liv som I mine kjære Børn, naar nu engang den Tid kommer som jeg vil haabe dog ikke skulle være saa langt borte, hvordan det da vil smage at beskjæftige Eder med de rolige fredelige Sysler? jeg haaber ikke at Flygtigheden skulle have fæsted saa dybe Rødder! — — — jeg kan merke du er blevet meget forfængelig siden du blev Officeer, at Uniformen ikke var ret s. 220til at snøre om dit smækre Liv, ja I er bestemt I Mandfolk meget forfængeligere end vi, som maae høre saameget ilde derfor — — — i Kjærlighed din trofaste Moder

Grundtvig og hans Slægt.

14

E: Grundtvig.