Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-03-12)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 12te Martz 1849.—

Kjære Svend!

Det var smukt betænkt af dig som du lover i Johans sidste Brev fra 3die Martz, snart at skrive mig til, men da jeg endnu ikke har seet noget dertil, vil jeg heller ikke i Dag sige Tak herfor men maaskee jeg har det inden Aften ; siden jeg fik dit sidste Brev har jeg da sikkert skrevet, at jeg er blevet umaadelig doven og ubestemt hermed, veed jeg nok, det maae tilskrives Tidens heele usikre Retning, endskjøndt jeg langtfra kan billige dens heele, som mig synes, aldeles forstyrrede og sørgelige Gang og kan slet ikke, som Johan siger, synge med de Fugle man er iblandt, holder mig ogsaa derfor ganske paa mine egne Eenemærker som i alle Henseender tjæner mig bedst; hvad forandring mit Liv har gjennemgaaet, især i de sidste 5—6 Aar, kan jo ikke staae saa klart for Nogen som for mig selv især har dette sidste Aar saa levende afbildet mig hvad Omvæltninger Livet giver, mine Forestillinger har maaskee været for Idylliske, eller hvad det ret almindelig kaldes Romantiske, ligemeget, i Ungdommen sværmer Man jo fremad til dette Maal som vel naaes sjælden, eller, maaskee aldrig her, derfor, saa Prosaisk som muligt, det staaer man sig bedst ved i Livet, jeg stræber nu ogsaa herefter i alle Retninger, ellers bliver Man saa uudholdelig. —

Fra Maria Blom som var her i Dag skal jeg hilse Eder begge, hun sagde Vilhelm havde ikke været rask, men nu troede hun dog det var godt igjen, hils ham, saavelsom Oberst B: meget fra os! hun sagde tillige den 20de kom Niels Sp: herind for nok at begynde paa Exersits, det klinger ret for Ridderen og Lieutenanten som han jo egentlig var. Imorgen reiser Helveg over til Frederits, Her paa Gaderne har i denne Tid sværmed af Krigsfolk, saavel til Lands som Søes da de bestandig indkaldes; en af Dagene skal Udskrivningen nok være her i Byen, der skal herske megen Utilfredshed dermed, det er ogsaa uhyre haardt, ubilligt og trykkende for de fleste; de Fattige naturlig som det gaaer ud over, maae og skal jo tie. — jeg tier ogsaa, det slap nu ud, men er usagt. —

s. 221den 13de.

Nu i Dag vil jeg see at slutte mit Brev og ikke som Johans hermed følger, der er heele otte Dage gammelt, jeg har ogsaa været nærved at putte det i Kakkelovnen som jo saavidt ingen skade gjorde, men nu kan han dog see hvad der er ham tiltænkt for saalænge siden. —

Her er i Dag kommet Brev fra Sorø at lille Maria havde været og var endnu da Winther skrev, meget syg. Tante Jane tager en af disse Dage ud til Sorø og Pedersborg; der er Sorg ovre hos Fætter Hr: Glahns, de har misted deres lille nydelige Egede i Skarlagensfeber han var 3 1/2 Aar. Skovgaard har ikke været rigtig rask i denne sidste Tid, i Søndags saa vi ham ikke her, ellers kommer han dog saa kjønt jevnlig; har I seet Brev fra Høxbro han sagde forleden han havde begyndt, eller beslutted at skrive, jeg veed ikke ret hvad det var. Fra Peter kan jeg hilse, han var her lidt i Formidag Meta ville i Aften see lidt herop, i Søndags saa vi dem slet ikke, de var til Elises St: Fødselsdag. Det var ogsaa Dennis B : ¹⁾Dennis Browns Fødselsdag. I denne Uge skal nok Hrl : Bech over til sin Bataillon igjen som Leutnt : i Frederits, af Nyt kan jeg iøvrigt slet ikke melde Noget, det meeste jeg veed er af Aviserne og det er jo ogsaa hvad der for Tiden har megen Interesse, naar det blot var til at tro, men godt er det jo rigtignok, at alt hvad der siges ikke er sandt, saa maatte Man jo Grue, Gud styre nu Alt til det bedste for Folk og Rige. —

Fader hilser kjærlig, han har i Dag været oppe i Rigsdagen at give David en Tøraf, eller hvad det skal kaldes. —

Nu Gud velsigne dig min Søn! i Kjærlighed

din trofaste Moder
E: Grundtvig.

Endnu kom der da ingen Brev

Tante raaber hils — hils!