Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1849-05-22)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Sønderborg. Tirsdag d. 22de Maj 1849. Kl. 10 Form.

Kjære Moder!

Vi ere nu atter i Sønderborg, saa det er nu for sildigt at svare paa Din Forespørgsel om vort forrige Opholdssted. Du kan herefter — idetmindste saa længe alt staaer her ved det gamle — selv udregne enten vi ere i Staden eller paa Landet : Vi ere 8 Dage i Byen og gjøre i disse 2 Gange 24 Timers Brohoved- eller Forpost-Tjeneste (der er bestandig 1 Comp. ude paa Forpost, medens de 3 andre holde Brohovederne besatte). I Lørdags kom vi her til og skulle atter ud paa Landet paa Søndag (1ste Pintsedag). Paa Landet ere vi derimod kun 6 Dage ad Gangen, fordi den Brigade vi skifte med kun har 3 Batailloner til Tjeneste. Vi ville altsaa herefter bestandig komme ind til Sønderborg den ene Lørdag og flytte paa Landet den næste Søndag. — Denne Afvexling er ret behagelig, den giver dog al den Variation som Als har at byde over; og hver af de to Ting; Landlivet og Bylivet (i Sønderborg) har sine Behageligheder især i denne skjønne Sommertid. Muligt er det jo imidlertid, at Behageligheden ved Opholdet i Sønderborg en skjøn Dag gaaer fløjten: nemlig naar det maatte behage Tyskerne at skyde den i Brand, hvilket vi ikke kunne forbyde dem. Jeg tvivler imidlertid paa at de have sligt i Sinde, deels fordi de aldeles intet Skridt komme ved at gjøre det, deels fordi det strider mod Krigsbrug at bombardere aabne Byer og deels fordi, dersom de vilde, kunde de have gjort det for længe siden, og endelig ogsaa, fordi Sønderborg jo ligger i hvad de kalder Slesvig- holsteen og altsaa er eller dog skal betragtes som en tysk By.

s. 265Med Fredericia er det jo en ganske anden Sag: det er en dansk By og en dansk Fæstning, og de kunne jo have Haab om at tvinge den til Overgivelse ved at vedblive at beskyde den, til den ligger i Aske; men efter min ringe Mening forregne de sig dog nok i dette Stykke; thi den giver sig næppe uden for en ordenlig Belejring og derpaa følgende Storm, som den vel ikke i Længden kan modstaae, hvis Tyskerne virkelig ville have den til enhver Priis.

Blandt de sidste Blade Du sendte, var ogsaa det der indeholder Beretningen om General Ryes Tilbagetog, eller rettere om Begyndelsen af hans Tilbagetog, der efter alle Kyndiges Mening er ganske udmærket ledet: alle Terrainets Fordele benyttede og dets ufordeelagtige Sider undgaaede; den rette Tid til Tilbagegang valgt saavelsom den rette Tid og det rette Sted til en Kamp. Ved saaledes Fod for Fod at forsvare Landet mod den indtrængende Overmagt tilfredsstilles den nationale Følelse, saavelsom Politikkens Fordringer, og Fjenden nødes til at splitte sine Kræfter : han kan ikke, som forrige Aar sende Patrouiller op i Landet for at udpresse dit og dat, men maa sende en ordenlig Styrke, og maa betale hvert Skridt langt dyrere end vi sælge det. Maa kun Rye heldig fuldende hvad han saa smukt har begyndt; han har da Krav paa den største Taknemmelighed og Beundring, mere end nogen af vore mange Generaler hidtil har kunnet vinde.

23de September — Folkene ere nu fordeelte til Batailloner og Corps og vi have da ogsaa faaet vor, skjøndt kun en ringe Deel og saa vidt jeg veed er der blandt de til 10de Bat. ankomne kun 1 af den dannede Klasse, en Student Rosenstand, der er fra samme Rusaar som Johan. Til 3die Reservejægercorps, der hører til vor (ɔ: Krabbes) Brigade er derimod en større Mængde af slige Folk blevne ansatte. Philologen Chr. Andersen, der blev confirmeret sammen med Johan og mig, traf jeg saaledes igaar ; og desuden veed jeg at Sibberns Søn og en theologisk Candidat Møller m. fl. af samme Art ere ansatte der. Niels Spandet er nok endnu i Kbhn. Jeg vilde ønske han kom til os. Han burde aaben- bart udnævnes til Officeer; han var da langt nærmere dertil end de fleste andre, end Carl Busck f. Ex.

Johan har sagtens skrevet Dig til om vor tappre Oberstlieutenants smukke Fremfærd mod sine Officerer, saa jeg behøver ikke at gaae ind derpaa.

Fra Høxbro fik jeg Brev iforgaars; men fra Peter, som jeg skrev til en Dag tidligere end H. har jeg Intet hørt endnu, men det kommers. 266vel. Om Meta har Du ikke talt i Dine sidste Breve; hun er da vel nu kommen til Kræfter igjen. Du kan da hilse hende saa broderlig fra mig, at jeg saa smaat venter at see lidt ogsaa fra hende, til Svar paa mit Brev til hende af 2den April. — Du maa da ikke glemme at hilse Line Blicher, som jo endnu er i Kbhn. Hilsen til Fader og Tante Jane og til Sl[ægt] og Venner der venlig mindes og mindes af

Din hengivne Søn
Svend.