Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-07-28)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 28de Julii 1849. —

Min kjære Svend!

Da du saavel har, som faaer meere af det gode end jeg i disse fattige Linier kan byde dig, saa veed jeg dog et Ord fra Moder med kjærlig Tak |: for dit Brev fra 22de :| ikke er dig uvelkomment; jeg kunde ikke lade det ubesvaret da du deri saa ganske udtaler min ringe Anskuelse af denne Vaabenstilstand, jeg finder det nu grueligt at vi ikke maae besætte Nordslesvig idet mindste og med ligesaamange Tropper vi vil, deres Løfte er jo ikke det mindste at stole paa de Røvere, de hviler ikke; det lader nu til at Alt hvad de formaaer sættes i bevægelse for at faae Hjelpere, saa Gud veed hvad det endnu bliver til med denne Stilstand, jeg siger blot, tro dem ikke, jeg er blevet saa mistroisk at jeg næsten siger; Ingen er til at tro meer, Løfter gjælder ikke. — jeg er nu kommet saa langt ind i den forbistrede Politik, jeg maae sige dig min Søn, jeg lever næsten ikke i andet, Tankerne drejer sig idelig i den Kreds som nu ogsaa her har plaget dig. —

Her følger nu begge Brevene du sændte i Bogen, du kan da selv levere Ejerne dem, da de endnu er din Ejendom; det var usikkert om jeg havde sændt det igaar, at det havde truffet Peter i Lolland. —

At misunde Nogen skal vi jo aldrig, Man har jo ogsaa selv meest ondt deraf, men jeg vil ikke nægte den Tour Peter og Meta nu har for havde jeg ret kunde ønsked at gjordt med, jeg synes at kunde blevet ung igjen derved, om ikke det, saa bliver jeg nu gammel af Livet; som Tingene nu staaer og som Fader er tilmode kunde jeg ikke noget Øjeblik ønsked at vi skulde gjordt den Tour; Tanken opkom da vis. 297havde det glædelige Sejrsslag for Øje, men ikke nu i dette mørke der ruger, det er saa trangt og eensomt rundt om os, især for os Gamle, men saa skal det nu være. —

Lev vel min kjære Svend! Hils nu saa kjærlig saavel Broder, som Søster du snart seer fra

Eders trofast hengivne Moder
E: Grundtvig. —

Fader hilser kjærlig. Tante Jane ligesaa. — Er Høxbro endnu hos Eder saa hils venlig, ligesaa Obl : Bl : og ditto Vilh : hvad sige de vel nu for godt. — Glem nu dog ikke kjære Børn Moder reent i denne Tid. —