Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1849-08-07)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Tirsdag d. 7de August 1849. — Sundsmark.

Kjære Moder!

De kjære Besøg fra Kjøbenhavn ere da nu til Ende og vi atter satte tilbage i den ensformige Kreds, hvoraf vi i nogle Dage vare udrevne; der er her intet nyt passeret og Du vil jo nu af Meta have faaet langt bedre Beskeed om, hvordanne det seer ud her og hvorledes vi ere at see til og at tale med, end jeg ved noget Brev kan give Dig en Forestilling om. Det kunde derfor foreløbig synes reent forgjæves Arbejde at skrive Dig til ; men jeg veed jo, at Du dog immer ønsker om ikke andet saa dog at vide, at Dine Sønner leve vel og kjærlig mindes deres trofaste Moder. En inderlig Glæde vilde det have været os at see Dig og Fader ovre hos os, skjøndt jeg maa tilstaae, jeg troer det vilde bagefter ligesom have forstørret det Savn af os, som jeg veed Du føler, ligesom jeg jo ogsaa troer at vi kunde have nogen Grund til at frygte for ved en eller anden uforvarende Yttring at støde og bedrøve Fader, der jo i meget er af en anden Mening end nogen af os og jo nu ikke vel taaler at høre, og mindst af os, hvad han ikke kan give sit Bifald. Paa denne Maade søger jeg at trøste mig over, at der ikke blev noget af Din og Faders Rejse hertil, ved at tænke mig, at det dog maaskee har føjet sig til det bedste; men jeg kan dog ikke nægte, at det gjør mig inderlig ondt, ikke blot for vor egen, men ogsaa for hans og for Din Skyld, at I ikke en kort Tid bleve løsrevne fra det sædvanlige Liv i Hovedstaden og aandede frit i den friske Natur. Det traf sig nu rigtignok saa, at Vejret i de Dage Peter og Meta vare her var noget ustadigt og ublidt, men jeg tænker das. 298ikke at I havde faret saa stærkt som de, og siden Meta rejste have vi havt stillere og bedre Vejr. Det var ret kjedeligt, at Peter kun blev her en Dag, hvori man jo, efter saa længe ej at have seet hinanden, ikke kan komme ret paa Gled med nogen Ting, eller dog umulig kan faae sig saaledes udtalt paa begge Sider, at man forstaaer hinandens Mening ret. Hvor det glædede mig at see Meta saa rask og munter; hun seer lige saa frisk ud som nogensinde, og havde heller aldeles ingen Anstød af noget Slags Ildebefindende i de Dage hun var her. Høxbro var her i over 8 Dage, saa ham fik vi da talt noget med, skjøndt jeg saae langt mindre til ham end Johan, som han boede hos og derfor immer fulgtes med. Diderik Schmidt saae jeg saa godt som intet til, da han kom samme Dag som jeg fulgte Meta til Assens og rejste Dagen efter, da jeg var træt og søvnig efter Touren.

Vi have ellers i denne Tid seet en stor Mængde bekjendte Ansigter fra Kbhn. Mag. Martin Hammerich, Carl Ploug og flere, saa man snart kunde troe, man boede paa Vesterbro eller Frederiksberg eller dog ialfald i Roeskilde. —

Endnu have vi ikke faaet nogen Bestemmelse for Vinteren og Vaabenstilstanden. Det Rimeligste er imidlertid, at vi komme til at forblive her paa Als, noget hvorfor jeg jo rigtignok føler en vis Gru, saa var det ikke fordi jeg her, men ikke i Kjøbenhavn kan selv tjene mit Brød, saa søgte jeg Permission for den hele Stilstandstid og til- bragte den i Hovedstaden, om den — hvad ingenlunde er saa vist — blev mig tilstaaet. Thi noget Krav paa Permission kan jeg jo ikke have, navnlig ikke efter at jeg ved Septemberloven selv er bleven Værnepligtig, saa jeg maa prise min gode Lykke (eller da tildeels ogsaa min gode Villie) for at jeg kan tjene min Værnepligt ud som Officeer istedenfor som Menig. — Her tales forresten om baade at 10de Bat. skulde til Ærø, og at den skulde til Kjøbenhavn (???). Er Denis Browne her endnu og mon han reent har slaaet Als-Rejsen af Hovedet? — Hils nu kjærligst Fader, Tante, Meta og Peter og tak de sidstnævnte for sidst og husk dem paa, at de have lovet at skrive snart til

Din hengivne Søn:
Svend.

P. S. Du veed da, at gl. Blom er bleven Oberst.