Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-08-08)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Johan*
d. 8de August 1849.

Kjære Johan!

– – – Det lader jo nu til at Oprørerne begynde at ville synes som de faldt lidt til Roe, for det første nødes de vel dertil, forresten er de sikkert ikke til at troe paa et Haarsbred, eller inden for Tænderne. Nu kan vi da begynde at see Feriefolkene komme til Byes igjen, jeg kan vide Børn det har været Eder nogle fornøjelige Dage at see dem og ligesaa for dem, jeg siger her, hvad jeg skrev ogsaa til Svend, det er ikke smukt at misunde Nogen det gode, men jeg havde gjærne deelt det med dem hos Eder mine kjære Børn, men det skulle nu ikke saa være, jeg føler ofte dybe Savn, uden at Hjerted kan udtale dem. – – – For Øjeblikket kan jeg da nok tænke der ikke tænkes paa at opløse Hæren, maaske Røverne nede i Holsteen lure derpaa; skal Skandserne der er opført ovre i det Slesvigske ikke ødelægges? det var dog for nemt for dem naar det behager dem at komme igjen at bruge dem. – – – Siig Frue Carstensen ret kjærlig Tak for sit Tilbud at ville Huse mig, nu havde da Meta godt deraf, jeg skjønner ret paa al hendes Godhed mod mine Børn. – – – Nu lev vel mine kjære Børn, naar vi sees veed Gud, han samle os i Kjærlighed!

Hils Oberst Blom.