Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-08-22)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
Onsdag d. 22de August 1849.

Min kjære Svend!

Hvordan det egentlig er gaaet til ikke i denne, jeg synes uhyre lange Tid, at have skrevet til mine Børn, med Tak for de kjærlige Breve, kan jeg slet ikke give nogen videre Forklaring om, end et dovent Sløserie, som jeg ogsaa sagde Johan; at kunde melde noget der var værd at høre, har jeg nu slet ikke havt, men at I kjære, dog kunde længes efter at høre lidt fra os her, det veed jeg, saa det langt- fra har været smukt gjordt af mig, det tilstaaer jeg ærligt; at Moder imellem kan have lidt travlt med Syltning som i denne Tid og Marke- det 1) i den sidste Uge, har jo ogsaa forstyrret lidt, jeg var der to Gange. Fader var der to Gange hver Dag, en Trængsel som der, har jeg aldrig seet, endeel indbragte det; i en Tobaks Butik hvor jeg kom, syntes mig I skulle ogsaa have Lidt fra den Handel, der var da blot to Tobaks- punge tilbage som Fader tog til Eder, de ligge nu her og vænte til jeg hører om I vil have dem over, eller I selv hænte dem, yderst simple maae jeg sige, men der var jo inted at vælge imellem, og der kjøbtes blot for Øjemedet. —

Her følger med Carlo, 3 Skjorter til dig min Søn, nu ville jeg ønske de maae passe Eder, tillige tre af dine Kraver og et par Flipper, jeg var bange i var forlægne og sagde mig det ikke, er der Noget jeg kan, saa siig Moder det. — Ret en Overraskelse var det for mig at see Frue Carstensen jeg sad just og skrev til Eder mine kjære Børn, da Meta kom løbende herind og sagde mig det, hun havde mødt hende neden for Volden da hun ville op til hende paa Møllen. at Meta ikke har skrevet til Eder siden hun kom Hjem, er hvad jeg kalder ikkes. 302smukt, I har formodentlig tænkt hende være blevet ret daarlig, ja jeg kalder det endogsaa meget stygt som mig [jeg] selv for e : x : pl[eier], —

19*

De sidste »Danskere« er ogsaa i Pakken I seer deri tydelig Faders Anskuelser og at han tydelig udtaler sig, saavel til Oberst Baggesen, som meget andet der er modsadt hans Tanker. —

Hvad skal dog Enden paa denne Vaabenstilstand og det heele Virvar blive, jeg synes det seer saa mørkt ud i den sidste Tid, som om Røverne skulle beholde Magten. — Fader hilser kjærlig Tante ligesaa

men først og sidst din trofaste Moder
E: Gr:

Nu ret, ret snart Brev min kjære Sv:

I Morgen har jeg tænkt at aflægge en Visit hos Frue Carsten ; hun drak Thee her i vor lille Spisestue, Meta var her med.

Kan du læse alt dette Pennen er ussel. —