Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1849-09-07)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend ¹Brevet er særlig omhyggeligt skrevet paa pynteligt Festpapir.).
d. 7de Septbr. 1849. —

Kjære Svend!

Det er vel uvist om dette Brev naaer dig min Søn til den 9de, min Hensigt var det paa denne Dag at sænde Dig min kjærlige Moder-Hilsen og Lykønskning til din 25de Aarsdag, Gud velsigne dig mit Barn i dette som i hvert af de kommende Aar ! det er nu det andet Aar vi saaledes skal være adskildte, men jeg skal jo tie hertil; jeg er kommet lidt seent til dette Brev da jeg i Dag har gaaet og havt lidt travlt med Tilberedelser til i Morgen den 8de, men da det er Løverdag udsættes det til paa Søndag, hvor din Skaal da skal drikkes i Kirsebærviin, Kagen er bagt og andet meer; jeg maae da ærlig tilstaae det er mange gange faldet mig i Tankerne, havde jeg dog nu min kjære Sv: og vi alle her kunde være samlede, men som sagt, jeg ville jo tie;

Frue Carstensen kommer her paa Søndag jeg finder hende saa særdeles vakker og behagelig. — Fader har det ikke godt endnu, Hosten er bleven ved at være slem, et par Ord seer du maaskee fra ham selv. Meta har i disse sidste par Dage ikke været rask og maatted ligge, nu i Morgen har Fenger dog sagt hun maatte kjøre herop ellers var det da ogsaa reent bedrøveligt at undvære alle vore Børn, ja det falder mig, imellem os at sige, ofte heel tungt. — Tak siger jeg begge mine kjære Sønner for Eders Breve fra 30 August, Joh:s fik jeg et par Dage seenere end dit, lad mig dog imellem see lidt fra Eder, I veed ikke hvor godt det gjør og hvormeget jeg trænger til det. — Paas. 308Torsdag med Victoria er det nok Frue C: Bestemmelse at reise, med hende følger der Noget Fader og Moder har tiltænkt dig til din Fødselsdag, Johan som inted fik til sin følger ogsaa lignende. Tiden er forløben dette maae bort og det er saa mørkt at jeg ikke kan see meer og du sikkert ikke læse slgt Kras. Snart tænker jeg at skrive lidt igjen imidlertiid tag nu tiltakke med dette, Tante bad saa kjærlig at hilse og Lykønske hun er nu oppe hos Meta. — Der kom da Inted fra Fader det blev mørkt, han bad mig kjærlig hilse, jeg tænker han skriver snart selv. — Nu Lev vel mit kjære Barn! Gud være med dig paa alle dine Veje! saa beder daglig af ganske Hjerte

din trofaste Moder
E: Grundtvig

hils kjærlig Johan.