Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-05-19)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Odense. 1ste Pintsedag 1850.
Morgen.

Kjære Moder!

For at ikke nogen Deel af mit mærkværdige Livs og Levnets Historie skal forblive ukjendt af Nutid og Eftertid, så agter jeg herved at begynde en ordenlig Række af Rapporter, som jeg sender Dig, fordi jeg veed Du ikke er ligegyldig for noget som angaaer Dine Børn, ihvor smaat og ubetydeligt det end ellers kan være. Straks efter at have skrevet det Par Linier til Dig, som Du vel har modtaget i denne Morgenstund, og et Par lignende til Johan, gik jeg i min Sæng og sov sødelig i 11 Timer, til sand Vederkvægelse for Sjæl og Legeme. Jeg havde som jeg meddelte den Eftermiddag været henne hos Paludan-Müller, der er en særdeles vakker og interessant Mand, men som det er meget anstrængende at tale med paa Grund af hans overordenlige Døvhed. Hans Kone er en venlig lille Husmoder, der ligesom hendes Mand modtog mig paa det bedste. Igaar blev jeg da ansat ved Falkenskjolds Kompagni (3die), fik Brev fra Johan (af 16de Morgen), hvori han da i sit eget og i Svendsens Navn foreslaaer mig at søge Tilladelse til at bytte med Lieut. Bergmann, som gjærne vil det; men jeg agter ikke nu at følge denne Opfordring. Hvor nødig jeg end savner Johan og Svendsen og andre Kamerader som jeg er bleven van til, saa vil jeg dog ikke nu løbe fra det Corps jeg er kommen til, da jeg har opnaaet det Ønske at komme under den Kompagnichef, som jeg i hele Armeen helst vil staae under. Joh. og jeg kunne vel være hinanden til nogen Opmuntring, men nogen Nytte kunne vi dog ikke gjøre hinanden mere ved samme end ved forskjellige Corps. Den gjensidige Ængstelse er dog større, naar man veed om den anden, at i dette Øjeblik er hans Liv i Fare; det har jeg følt, hver Gang Johan trak paa Feltvagt. Hvor megen Ulæmpe der end er ved at skulle begynde forfra med nye Folk, saa har det dog ogsaa sin gode Side. Jeg har begyndt min Officierstjeneste ved 10de Batl. og har vistnok derfor fra først af ofte fejlet i Maaden at tage Folkene paa, og man kan siden vanskelig slaae om, saa længe man har med de samme at gjøre. Jeg har ved 10de Batl. Ord for at være haard, og selv om jeg ikke vars. 392det, vilde jeg vedblive at have Ord for det, naar jeg først engang har faaet det. Jeg troer nu at have vundet større Erfaring, bedre Greb paa at behandle Folkene, og haaber uden at faae Ord for Haardhed at kunne faae samme Respekt, som jeg veed jeg havde hist. En anden Fordeel for mig her ved Corpset er det, at næsten alle ere unge Folk, yngre end jeg selv; medens ved 10de i det mindste Hælvten vare langt ældre end jeg, hvilket gjør Sagen vanskeligere. Mit Corps er i god Orden og her er god Disciplin. Jeg haaber derfor at blive tilfreds med min nye Stilling. Endnu eet er der, som vilde afholde mig fra at bytte mig tilbage til 10de, og det er, at 2det Forst. Jægerc. skal være bestemt til sammen med 1ste lette Batl. og 1ste Forst. Jægerc. at danne et flyvende Corps, kommanderet af Oberst Ræder og bestemt til at operere selvstændig vesterpå. Det vil aabenbar give den interessanteste Tjeneste, om end ogsaa den møjsommeligste. — Igår flyttede jeg da i Kvarteer hos Justitsraad Schönheyder, hvis Frue er en Søster til Fru Muus, og hvis Datter Bertha Du nok husker. En anden lille 8aars Datter ligner hende meget og der er endnu en paa 13 Aar som jeg ikke har seet. Da jeg altsaa jo muligviis kunde engang blive Svigersøn her i Huset (man maa jo altid være beredt paa alle mulige Tilfælde) saa burde jeg jo egl. vogte min Tunge og Pen, men ganske kan jeg dog ikke lade være at omtale denne Familie. Manden er uhyre døv, endnu døvere end Pal. M. og er bekendt som en velstaaende men meget gjerrig Mand. Man fortæller om ham, at han engang fandt, at hans Gaardhund kostede for meget at føde og derfor skjød den; men da han dog ønskede at holde sine Naboer i den Tro, at hans Huus endnu stadig var bevogtet af en saadan trofast Vægter, saa paatog han sig godhedsfuldt selv at udføre samme Vægters Rolle ved af og til at gjøre sig en lille Nattetour ud i Gaard og Have og der producere sig paa Hundesproget. Konen vil jeg ikke sige noget videre om, end at hun ikke behager mig: hun forekommer mig kold og egoistisk. Jeg gider ikke rende dem paa Dørene hver Dag, og har derfor bestemt at spise til Middag ude af Huset, sammen med min Kaptejn og flere Officierer af Corpset. Min Premierlieutenant gjør selv Fordring paa at hedde Gautesen; men alle andre kalde ham Brøleaben, paa Grund af hans paafaldende ydre Lighed med dette smukke Uhyre, i Forening med en lignende Røst.

Anden Pintsedags Aften.

Kun for at slutte dette Brev i en Fart tager jeg atter fat paa Pennen. Mit Kvarteer bestaaer i to smukke smaa Værelser med Udgang tils. 393en kjøn lille Have, der støder lige op til Aaen, det er saa smukt som det kan være i Odense. Jeg har hidtil kun levet for Selskabeligheden, først imorgen begynder min Tjeneste. Igaar var jeg til Middag hos Paludan-Müller og om Eftermiddagen en Kjøretour med Kjøbmand Muses Familie, hvor jeg tilbragte Aftenen. Idag spiste jeg hos Westengaard og brugte Eftermiddagen til en Kjøretour med Kaptejn Lehmann af Ingenieurerne til Dallund, 2 Miil herfra. Imorgen er jeg bedt til Middag hos Schönheyders. Maa endvidere hen at gjøre Visite hos Biskoppen, hvis Søn idag paa Gaden underrettede mig om, at man ventede mit Besøg, da Fru Falkenskjold havde anbefalet mig til Bispinden. Jeg havde igjen imorges et Par Linier fra Johan, som jeg strax besvarede. Bergmann, som vilde byttet med mig er nu commanderet til Depotkompagni, men jeg havde alt besluttet mig til ikke — idetmindste ikke nu — at ville søge Forsættelse. Nu veed jeg, at jeg har været skikkelig til at begynde med at skrive, saa jeg vel snart kunde have fortjent at høre lidt hjemmefra. I Haab herom lever

Din hengivne Søn
Svend.