Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1850-06-13)

Fra Johan Grundtvig til moderen. *
Lysemosekaserne d. 13 Juni 1850.

Kjære Moder!

- - - Tak for dit Brev, som jeg fik d. 23de f. M. - - - For hvad jeg fik med Oberst Blom vil jeg sige dig saa mange Tak, Sokkerne vare mig særdeles kjære, og Hans sagde, at jeg trængte ogsaa temmelig til nogen nye, som jeg dog ikke ret havde lagt Mærke til, da jeg dog kun har 1 Par cassable endnu. Ligesaa Tak for Selerne af dit eget Arbejde; de kom strax i Brug, og de andre i Vadsk, som de trængte betydeligt til. Den smukke lille Kniv og Gaffel er jeg meget fornøjet over; den er meget bekvem at føre med. Jeg havde igaar Brev fra Svend, hvori han klager over, aldeles intet at have hørt fra Eder; han har det forresten, som det synes, idetmindste i Forhold til os, misundelsesværdigt godt i Odense, og er ogsaa meget vel fornøjet der. Herovre er det derimod ikke muligt at glemme Tidens Usselhed; jeg vilde gjerne see Ministrene hængte, dersom de ikke snart kunne bestemme sig til det Ene eller det Andet, og det Meste af Rigsdagen med, som ikke driver dem til at gjøre Noget. Ved at trække Sagen i Langdrag, tabe vi kun, idet vi bruge vore Penge til en stor Armee til ingen Verdsens Nytte. Vi her ved 10de Batl. have nu ogsaa speciel Grund til ikke at ynde denne Vaabenstilstand, da vores Ali Pascha i Feldten er meget god at komme ud af det med, af visse Grunde, men derimod, som vi nu ligge, ikke veed Andet end at lade sit onde Lune gaae ud over Bataillonen. Vi maae exercere og gymnasticeres. 403indtil Taabelighed, og fordetmeste til ingen Nytte, for vore Folk behøve det ikke og blive derfor blot kjede deraf, og Officererne da ikke mindre, da vi aldrig have Ro. I denne Tid morer han sig specielt med at arrestere og krumslutte Folk, fordi de ikke kan fatte de ligefrem afsindige Befalinger, han udsteder. - - -

Din hengivne Søn
Johan Grundtvig.