Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-06-15)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Odense, Lørdag-Aften 15/6 1850.

Kjære Moder!

Vore sidste Breve krydsede hinanden undervejs, så jeg vil hverken imødegaae de Klager, der findes i dit, eller fornye dem, der findes i mit: Klagerne over Forsømmelighed i Brevvexlingen, som vi nu kunne lade gaae lige op; og lad os saa være enige om ikke tiere uden Nødvendighed at lade hinanden vente 14 Dage forgjæves paa at faae, om ikke andet, saa dog lidt Nys fra hinanden.

Om vi, siden jeg skrev: idag for en Uge siden, ere komne videre i det Hele taget, det veed jeg ikke; men, som Du seer strax af Overskriften, saa er jeg ikke kommen videre i denne Tid. Imorgen er det en Maaned siden jeg forlod Kjøbenhavn med lutter Krigstanker i Hovedet, men endnu sidder jeg her ganske fredelig, skjøndt »som en brav Soldat altid til Krig parat« ¹⁾»St. Hansaften-Spil«; (Marionetkomedien).. En lille Afstikker gjorde jeg dog forleden, da jeg i Onsdags maatte kjøre de 6 Miil til Middelfart for at være Assessor i en Krigsret der Torsdag-Formiddag. Efter at have været ude ved Hindsgavl, hvor der er overmaade dejligt, og hvor jeg desuden havde den Fornøjelse, som er mig nægtet her, at faae mig et Saltvands-Bad, kjørte jeg tilbage hertil. Der har vel oftere været Tale om, at vi skulde ud paa Landet, et Par Miil herfra, men endnu er der ikke blevet noget af, og jeg seer helst at det ikke bliver til Noget; thi saalænge vi dog skulle ligge stille, bliver jeg helst her i Odense, hvor jeg befinder mig overmaade vel, og kun har den Sorg, at Pengene forslaae saa lidet. — Fra Johan har jeg ikke haft Brev, siden jeg sidst skrev, men venter snart at faae et; fra Vilhelm fik jeg derimod Brev idag; han ligger stadig oppe i Nordborg; hans Fader faaer Befalingen paa Als, naar Armeen rykker over, og vil vel altsaa ikke mere komme ud i Krigens egenlige Tummel.

s. 404Det glæder mig at høre, at Meta nu er saa vel og jeg beder Dig foreløbig takke hende for hendes Brev. Den Skipperefterretning om Dagmars Forlovelse, som vakte saa stor Forbauselse hos hendes Nærmeste og maaskee hos hende selv med, har ikke senere bekræftet sig; men Du veed jo nok, at man i Provindserne gjærne veed en heel Deel mere at fortælle om hvad der passerer i Kjøbenhavn, end man veed paa selve Stedet. Saaledes er det da ogsaa gaaet her. — Jeg beklager Dig af ganske Hjærte, at Du nu igjen har maattet tiltræde den evige Vandren efter en Lejlighed. Gid der ret snart maatte vise sig en! Nu er jo Ordenskapitlets Gaard solgt, og I har vel hørt jer for hos Kjøberen. Er der ikke noget at faae? — Mit Bekjendtskab her i Byen er nu blevet udvidet til Bispegaarden, hvor jeg var indbudt til i Onsdags, da jeg maatte rejse til Middelfart. De fleste Aftener (Dagen gaaer for det meste med Tjeneste) tilbringer jeg hos Schönheyders eller hos Muuses. Om Middagen samles jeg med en Deel Kamerader, deels af Korpsets Officerer, deels af 6te Dragonregiments, der ligger her i Byen og Omegnen. Naar der gives en Times Tid ledig om Formiddagen, læser jeg Aviserne paa Klubben eller spiller en Pot Kegler. Om Aftenen sildig (ɔ: Kl. 10—12) skriver jeg enten, som nu, Brev, eller jeg læser lidt, deels i militære, deels i andre Bøger; men da vi her ere tidlig oppe om Morgenen, sædvanligst Kl. 7, men ogsaa ofte Kl. 5½, saa er jeg ganske mod min Sædvane i Kjøbenhavn, sjælden oplagt til langt Aftensæde.

Mit Liv her for Tiden er altsaa meget forskjelligt fra mit Vinterliv i Kjøbenhavn, men jeg troer, at saadanne Afvexlinger i Ungdommen ere meget gode og frygter nu ikke mere for ved slige Afbrydelser at blive fremmed for mig selv eller for de Interesser og Beskjæftigelser, som under sædvanlige (ɔ: fredelige) Forhold have det første Krav paa min Tid og mine Kræfter.

Lev nu vel, kjære Moder, og bring Fader og dem Alle derhjemme baade ovenpaa og nedenfor Vestervold saa mange kjærlige Hilsener fra

Din hengivne Søn
Svend.