Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete BREV TIL: Grundtvig, Svend Hersleb FRA: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete (1850-07-04)

Fra Lise Grundtvig til Sønnen Svend.
d. 4de Julii 1850

Kjære Svend!

Maaskee du modtager dette Brev med Frue Molly Tang, som har været her i Byen en Tid og nu reiser Hjem med sin Mand omad Odense, da hun hørte du var der, bad hun om at faae Brev med, da hun dogs. 410saa gjærne ville see dig efter 12 Aars forløb, det har ret glædet mig at see hende igjen, saavel forrige Vinter, som nu i Sommer; hun har bevaret den samme kjærlige Deeltagelse for os Alle som i fordums Tid og det er hvad nuomstunder næsten maae kaldes af Sjældenhederne. — Kan jeg nu i Eftermiddag, skal jeg gaae hen at kjøbe de 2 par Handsker du skriver om, du veed jo nok min Søn, det er en af de svage Sider jeg siger du har, som er din Ødselhed med Handsker og det Stadsliv du nu fører i det forfængelige Odense, Bidrager da ikke til at gjøre det mindre; sænd mig nu alle de gamle Handsker, du kjænder nok Moder, det er virkelig mit Alvor, og min Søn seer vel suurt, eller smiler over Moder.

»Danskeren« du skriver om at sænde har jeg betænkt mig lidt paa, da du i Odense vel ikke kan være forlægen for at faae den og saa bliver jo det Exemplar ucomplet, igjen et Anstrøg af Moders Ekonomie til at ærgre sig over; jeg skal sige dig min Søn, den Tid jeg er opdraget i, var den tarvelige og sparsommelige, men derfor ikke mindre glædelige, Skjønhedssandsen vil jeg tilstaae i en vis Retning var langtfra saa stor, men det giver ogsaa tit Sorger, som da ikke Kjændtes, hver Tid har nu sit Gode, men ogsaa sit Onde, maae Man vel sige. —

Fra Johan har jeg ikke havt Brev siden 21de Juni men gaaer da nu og vænter hver Dag, det var mig da kjært at see du havde faaet; at jeg havde en stor Lyst til at kunde gjordt en lille Tour derover i Aar, som ogsaa Talen var om i Fjor, det kan du vel tænke, men den Reise kan vi ikke gjøre ringere end 50 Rbd. siger Fader og saa bliver vi smukt Hjemme. — Vistnok som du siger, glæder den lille Elisabeth Moder, men det er ikke mine store fornuftige Sønner som hun kan erstatte mig, men Gud skee Lov for det lille Barn! hun er umaadelig lille og fiin, Meta er nu heller ikke i denne Tid af de raskeste; hun kommer dog kjøndt flittig herhen med Pussed, der er den rare Vei imellem os og det deilige milde Veir, ja det er jo Sommer. —

Den Nyhed kan jeg da fortælle dig, nu har vi da endelig faaet bestemt om Værelser i Stormgaden, i Morgen skulle jeg derhen og Lægge den sidste Haand derpaa kan jeg vel sige; det er en Gaard der staaer under Reparation i alle Maader, der indrettes Kjøkken, opføres Kjøkkentrappe e: c: t: 500 Rbd bliver Lejen, saa du kan tro her jo har været meget at betænke sig paa; jeg vil nu haabe at vore Sønner kunde finde dem fornøjet der; der er, kan du nok vide, tænkt paa Eder; ja Gud give til Vinteren en Lykkelig Fred som her tales saa meget om i disse Dage, at det kuns ikke er paa Rævekløer der stoles, at de ligger for at lure paa Bytted; hvor jeg dog synes en rigtig Breds. 411Kanal kunde være ønskelig at vi dog kunde have vores Eget i Fred. — jeg er nu kommet ind i den forbistrede Politik som du nok merker, der ellers er min Pest, Tankerne kan jo ikke holde sig derfra og saa Løber Pennen over med. — Ja, nu er alting jo færdigt til at du kunde begynde paa dine Kæmpeviser, jeg havde glemt at skrive det til dig, Fader havde hørt det af Prof: Lampe [Lange]. Der blev nu inted af med Handskerne her, jeg sænder dem da med Posten i Morgen, jeg var nede i Porten og ville gaae, men det øste Vande need som der siges og jeg blev i Huus. At du skriver flittig til Johan, behøver jeg da ikke at bede dig om, det er jeg vis paa du gjør, han trænger dertil, og du glemmer heller ikke Moder, det veed jeg jo nok. —

Kjærlig Hilsen fra Fader, Tante og din trofaste Moder

E: Grundtvig. —