Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-07-26)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Bivuak syd for Slesvig,
d. 26de Juli 1850.

Kjære Moder!

Igaar havde vi en varm Dag; jeg iler med at lade dig vide, at Vorherre har ladet mig ikke blot beholde Livet, men ladet mig ganske uskadt undslippe al den Ødelæggelse, jeg der færdedes iblandt. Og jeg føjer til: ladet mig undslippe med Æren, thi ellers var det Andet da ikke meget værdt.

Det almindelige faaer I jo meget før og meget fuldstændigere at vide i Kjøbenhavn af Aviserne end vi paa selve Pletten, saa det vil jeg ikke ulejlige jer med. Til nogen speciel Beskrivelse over vor Deltagelse i Slaget har jeg ikke Stunder nu, da jeg har fuldt op at gjøre med at varetage min nye foreløbige Værdighed som Compagniets Commandeur. Capitain Falkenskjold blev desværre saaret, dog ikke farlig; han fik en Kugle i det venstre Skinnebeen, som nu er udtrukket, og han befinder sig vel i Flensborg. Min Premierlieutenant Gautesen faldt, og 2den Lieutenant savnede vi og havde næsten opgivet, til vi erfarede, at han var bleven skilt fra Corpset og fra et andet Corps sendt med Fanger til Flensborg, hvorfra han sagtens er sendt videre til Kjøbenhavn. Jeg er derfor eneste Off. ved Compagniet og har nu meget at gjøre med at bringe Sagerne i Orden,

s. 423 Tegning af P. C. Skovgaard.
Vilhelm Blom. s. 424

s. 425give Rapport, uddele Lønning m. m. Vort Corps havde en meget udsat Post og viste sig den værdig. Af 17 Officierer, som gik frem med igaarmorges, vendte kun 5 uskadte tilbage; de 4 vare døde paa Pladsen, de andre saarede. Mit Compagni mistede ialt 64 Mand døde og saarede. — Jeg modtog i dette Øjeblik Bekræftelse paa den sørgelige Efterretning, at Vilhelm Blom er falden. Fra mine Venner i 10de Batl. har jeg endnu aldeles intet kunnet erfare.

Hvad der kostede os meest, var Stormen paa Idstedby, hvor Fjenden holdt sig haardnakket og skød ud af alle Vinduer, medens vi maatte frem over aaben Mark og Gade. Gud skee Lov for Sejeren; den var dyrekjøbt og længe tvivlsom; thi den fjendtlige Stilling var meget stærk og vort Overtal sikkert ikke betydeligt. Og det skal jeg aldrig nægte, at der blev kæmpet imod os med Dygtighed og Forbittrelse. Jeg er endnu idag, efter at have tilbragt Natten her i en Rugmark, saa træt saa jeg næppe kan røre mig, thi fra igaarmorges Kl. 3 til iaftes Kl. 10 var ingen Tanke til Hvile.

Jeg haaber, at Du har modtaget ligesaa gode Efterretninger fra Johan som du nu modtager fra mig. Jeg haaber altid det Bedste.

Gud være med eder, kære Venner, og med

Din hengivne Søn
Svend.