Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Johan Diderik Nicolai Blicher (1850-08-10)

Fra Johan Grundtvig til moderen*
Kosel d. 10de Aug. 1850 (Lørdag)

Kjære Moder!

Inderlig Tak for dine Breve, hvoraf jeg modtog 1 d. 1ste og igaar det, du sendte med Hammerich d. 22de Juli. Der seer du nu, hvordan det kan betale sig at sende Noget med Lejlighed.— — — Peters Besøg i Forening med Høxbro i Onsdags glædede mig usigeligt, men var desværre kun saare kort. Jeg har forresten ikke noget Nyt at berette. Vi vare vel med paa Recognosceringen eller Fourageringen d. 8de (Torsdag) og stod nogle Timer ved Donnendorf, men uden at træffe paa Fjenden, men hørte Fægtningen paa vor højre Fløj mod Vest; den skal have kostet 5 Off. igjen allene og deriblandt 3 Captainer (Hammeleff, Schack og Stricker og Lieut. Beissenherz, siger man.— — —

s. 438Hummelfeldt d. 13 Aug. 50
Tirsdag Eft.M.

Videre kom jeg ikke den Gang, da jeg kun fik Tid at skrive dette, mens jeg ventede paa vor Regnskabsfører, med hvem jeg herfra skulde følges ind til Slesvig for at besøge Svend. Du kan troe, jeg blev meget forbauset, da jeg paa Halvvejen dertil møder Svend, der var paa Vej til os, dog ikke for at besøge mig, men fordi han, (tilligemed en Anden af vore Lieut., der for faa Dage siden af os var afgivet til hans Corps) var blevet forsat til 10de Batl., hvorom han selv yttrede Ønske, da hans Corps fik Ordre til at afgive 2 Lieut. til os. Jeg lod ham imidlertid kjøre og tog ind at see Slesvig, hvor jeg jo aldrig tidligere havde været, og fortrød det heller ikke, thi det er en udmærket smuk By.

Med Bedrøvelse maa jeg bede dig om Forladelse for, at jeg først erindrede Eders Bryllupsdag saa sildig, at jeg intet Brev kunde faae afsted til den. Jeg maa nu bede saavel dig som Fader ikke tage mig det ilde op, eller troe deri at spore nogen Ukjærlighed, thi det er det virkelig ikke, men vort Liv her er paa den ene Side saa forstyrret og paa den anden dog trivielt, saa vi ikke ret kunne følge med Tiden, eller tilfredsstille dens Fordringer. Altsaa modtager nu venlig min hjertelige Lykønskning til Eders Bryllupsdag. Paa selve Dagen erindrede baade Svend og jeg den og Svend sendte strax Bud efter en Flaske Vin, som vi dernæst ved 3die Compagnis, (ved et heldigt Træf den Dag just ikke tarvelige) Middagsbord, dog rigtignok midt paa den bare Mark, under aaben Himmel paa Vindeby-Hede, med Taknemmelighed tømte paa Eders Sundhed. — Svend er nu kommet til sit gamle Compagni, 4de, hvor Svendsen endnu staaer, og hvor de nu ere de eneste Lieutenanter, da Brock-Hansen, som Svend vist har omtalt, er afgivet til Svends forrige Corps og Holck i disse Dage blevet Compagnichef i 1ste Bataillon. Den Sidste gjorde det os Alle ondt at miste, da det var et dannet Menneske og en lille bestemt Karl, som man ofte havde Hjelp af mod Overordnedes Overgreb og deslige, og tilmed en god Kammerat. Vi have nu faaet de fleste Slesvigere ind som vi manglede, men fattes dog en hel Deel endnu, som da de kom til Sønderborg og hørte, at de skulde til Armeen og ikke ligge der som Depotcompagni, rejste hjem igjen for at hytte deres Skind. Men de blive jo nok tagne ved Vingebenet og sendte os til bedre Opdragelse.

Idag og imorgen ligge vi nu her paa Forpost, og skulle saa nok atter tilbage til vor Hede, som Peter kjender, men hvor vi nu eres. 439ifærd med at indrette os lidt bedre, med større, solidere og nettere Boliger, af Træ, Jord og Halm. Inat blev hele Brigaden allarmeret og stod under Gevær 1 Times Tid, da der hørtes Skydning fra Forposterne, som dog ikke var Andet, end et halvt Comp. og noget Cavalieri, der rykkede frem fra Hütten mod En af vore Feltvagter, men da den stødte paa en Barricade og fra denne blev modtaget med en levende Ild fra Vore, trak den sig tilbage uden at løsne et Skud.

D. 14de Morgen

Hils nu Fader, Peter, Meta og Alle saameget fra
din heng. Søn
Joh. Grundtvig.