Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-08-26)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Forpost ved Flækkeby. 26/8 50.

Kjære Moder!

Idag havde jeg da den Glæde, første Gang siden Peters Besøg hos os, at høre fra Hjemmet, og jeg vil strax efterkomme Din Opfordring til at give dog en lille Lyd fra mig og dermed et lille Nys om at jeg er levende og befinder mig efter Omstændighederne meget vel. Disse Omstændigheder ere nu imidlertid ikke synderlig gode, thi vi ere nu paa 2den Dag paa Forpost i en skyllende Regn, som dog nylig ud paa Eftermiddagen er ophørt. Jeg siger, at vore Omstændigheder ikke ere videre gode, ikke for at beklage mig over dem; thi deels kan det ikke nytte noget, og deels er det jo noget man maa finde sig i, naar man vil eller maa være Soldat; men jeg ønsker at fjærne den Anskuelse, der nok dog stadig har Tilhængere i det fredelige kjøbenhavnske Publicum, at det er en reen Svir at ligge i Felten herovre.

Du omtaler et Brev fra Peter; det har jeg endnu ikke seet noget til; men maaskee Johan har faaet det igaar eller idag, det faaer jeg da at vide imorgen, da vi atter mødes i Lejren paa Vindebyhede, der nu er bleven til en heel By, hvor man dog har nogenledes Ly for Regnen, men for Resten fryser som en Hund i disse kolde Dage, vi har haft, og hvor ellers vor fornemste Beskjæftigelse er at sove. Iforgaars fik Johan og jeg Tilladelse til paa et Par Timer at tage ind til Eckernførde, en net lille By, som ingen af os før havde besøgt. Vi saae blandt andre Byens Mærkværdigheder da ogsaa Gefion eller som den nu var malet paa Agterspejlet »Eckernførde«, der ligger her som en flydende preussisk Ø fortøjet til Bolværket, besat med tydske Soldater, afspærret fra al Forbindelse med Land ved danske Skilvagter, saa den tydske Rigsmarineofficeer, der sidder oppe paa Skandsen med Kikkerten i Haanden, befinder sig i en temmelig komisk Stilling.

Det glæder mig at høre, at Henrik Bech er i Bedring. Det samme er Carlo, fra hvem Johan i disse Dage havde Brev. Vi havde her paas. 446Vagten imorges det sørgelige Tilfælde, at et Gevær ved Uforsigtighed gik af og jog en af vore Folk, en Slesviger fra Aabenraa Amt, en Kugle bag ind i Tornysteren, saa den gik ud af Brystet. Han levede dog endnu og kjørtes efter at være forbunden til Slesvig; men der er kun ringe Haab om hans Liv. Saadanne Tilfælde ere saare uhyggelige : at falde for vore egne Kugler medens man daglig er udsat for Fjendens. —