Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Nikolai Frederik Severin FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-09-05)

Fra Svend Grundtvig til faderen.
Cosel, d. 5te September 1850.

Kjære Fader!

Vel har jeg denne Gang Intet at mælde, uden det velbekjendte »Fra Armeen er intet Nyt«, men et Par Ord maa jeg dog skikke Dig, for paa Din Fødselsdag, som Dine Sønner nu i Aar for tredie Gang maa nøjes med at fejre for sig selv i deres stille Sind, at bringe Dig en sønlig Hilsen og en hjærtelig Lykønskning med Tak for alle de Aar vi have levet sammen og med Ønsket og Haabet om endnu mange Gange paa den 8de og 9de September at kunne udvexle vore Lykønskninger.

Jeg fik idag Pakken fra Moder med mange gode Sager og deriblandt da ogsaa nogle Danskere, som jeg alt har haft megen Fornøjelse af og haaber at faae end mere. Af de 5 Digte om Idstedslaget i Nr. 32 bragte Peter de 2 første med sig, det 3die er dog det jeg holder mest af. Nr. 31 om Idsted-Slaget har jeg endnu ikke læst, men kun ved at kige i det seet, at Du atter der indskjærper Nødvendigheden af skarpt at sondre imellem, hvad Danmarks og hvad Tydsklands er. Ifølge al Statsret og Folkeret er da vor Deel »Danmark til Ejderen«, og det synes jo dog ogsaa, som om vor Regering gaaer ud fra den Grundsætning først og fremmest ret at hjemle os dette og skarpt at sondre det fra det tydske Holsteen. Derfor staae vi jo ogsaa her, uden at maatte gaae ind over Grændsen ; hvad imidlertid dog i Længden, med en slagfærdig Hær lige overfor sig, der oven i Kjøbet har en Fæstning i Ryggen, let kan blive — ikke blot lidt kedeligt, (thi det er det, og dertil kan fornuftigviis intet Hensyn tages;) men farligt for Besiddelsen af Slesvig, navnlig naar det lider ud ad Vinteren, da Tropperne nødvendigviis maae fordeles over en større Strækning for ikke at omkomme af Kulde.

Om nu Diplomatiken bedre end Hæren vil kunne forfølge Sejeren og skaffe os Fred inden Vinter, det maa Tiden vise.

s. 450Skjøndt jeg jo vistnok lige saa lidt som Du har troet paa alle de tydske Blades Fortællinger om Sydslesvigs »Entrüstung« imod os, saa er jeg dog bleven forundret ved aldeles ikke hos Bondestanden her nede at finde mindste enten Iver for Oprørets Sag eller Forbittrelse mod os. Det er ganske fredelige, godmodige Folk, der bare ønsker Fred og en god Høst. — Skjøndt mange By-Navne tyde paa en tidligere dansk Befolkning her, saa ere de nuværende Beboere dog ikke blot fortydskede Danskere, men sikkert oprindelige Tyd- skere eller rettere Vender. Derpaa tyde de runde Ansigter med de brune eller sorte Øjne og Haar, der her ere aldeles fremherskende.

Grundtvig og hans Slægt.

28

Et Par Hilsener har jeg til Dig fra Blaumfeldt, der jo nu er Herredsfoged her, og fra Major Hegermann-Lindencrone, hvem Du har truffet hos Fru Toft, og som sagde, at vi skulde være i Familie sammen, hvorom jeg dog intet veed.

Lev nu vel, kjære Fader, kjærlig erindret af

Din hengivne yngste Søn
Svend.