Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Meta Cathrine Marie Bang FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-09-22)

Fra Svend Grundtvig til Søsteren.
Cosel. d. 22de Sept. 1850.
Aften.

Ja, kjære Søster! jeg veed nok, at Du havde fortjent et saa udførligt, saa velbetænkt og saa morsomt Brev som jeg med den udvalgteste Stemning og den rigeligste Tid kunde være istand til at frembringe, saa jeg maa bede Dig meget at undskylde, at Du i dets Sted her faaer et Par flygtige indholdstomme Linier; men jeg synes ikke vel jeg længere kunde opsætte at takke Dig først for Dit venlige Brev og sidst for Din prægtige Fødselsgave. Ja, om Du saa aldrig var min Søster, endsige min eneste, saa maatte jeg vel ofte tænke venlig paa Dig, saa mange Anledninger dertil har Du omgivet mig med. Det første jeg tænker paa hvergang jeg kommer i en Smule Ro er jo de røde Sko; jeg kan ikke tage mig en Cigar uden at jo Dine Hænders Gjerning atter kommer for en Dag, og nu kan Du være rolig for at jeg vel skal vogte mig for paa nogen Feltvagt, naars. 463»min Bolig er paa den kolde Jord«, at glemme Din prægtige Hue. Den gjorde sin første Tjeneste i Nat paa Forpost, og med Hovedet i Huen og Huen i Hovedet befandt jeg mig særdeles vel. Desuagtet kan jeg ikke nægte, at jeg føler Trang til snart at gaae hen og lægge mig uden Nathue i en god varm Sæng, og derfor skynder jeg mig at faae disse Linier fra Haanden. Det glæder mig usigeligt at høre, at min lille Søsterdatter arter sig saa vel; jeg var tilfreds jeg snart kunde aflægge baade hende og hendes Moder et Besøg: dog dermed maa jeg have Taalmodighed.

Vil Du bede Peter gjøre mig den Tjeneste at skaffe sig paalidelig Underretning om min kjære Capitain Falkenskjolds Befindende og saa lade mig nyde godt deraf. Seer han ham selv, saa vil han bringe ham en venlig Hilsen fra mig. — Svendsen skal jeg hilse Dig og Peter og Alle derhjemme saa meget fra. Han er stadig den samme kjære Kamerad, baade for Johan og mig aldeles uerstattelig. Høxbro skal vel nu snart over til Rødding. Lad mig (ialfald ved Peter) vide, hvor- længe han endnu bliver i Kjøbenhavn. Jeg maa dog have skrevet ham til. Jeg trænger meget til og længes meget efter jævnlig at faae Efterretninger hjemmefra, hvorledes det staaer sig med alle kjære Venner der: Knudsen, Skovgaard og saa mange Andre, som Du selv bedst veed, men som det bliver for vidtløftigt her at opregne. — Hils ogsaa Fader, Moder og dem Alle derhjemme saa meget fra mig. Moder husker vel de Støvler jeg skrev om. Danskere og Nord og Syd faaer jeg vel med det Samme.

Lev nu vel, kjære Meta! altid kjærlig erindret af

Din hengivne Broder:
Svend.