Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1850-10-12)

Fra Svend Grundtvig til moderen.
Slesvig, d. 12te Oktober 1850.

Kjære Moder!

At jeg nu saa længe ikke har hørt fra Dig, det kan jeg godt forstaae, da jeg veed, at Du nu er i fuld Travlhed med Flytningen,s. 472og det er en Travlhed, der gaaer baade forud og følger efter denne vigtige Begivenhed i det huslige Liv. Af Faders Brev til Johan erfarer jeg, at Bøgerne ved Algreens virksomme Hjælp alt ere komne i Huus. Gid den nye Bolig nu ret i alle Maader maa være bekvem og hyggelig. Siden den er saa dyr, saa maa den vel ogsaa være rummelig, saa vi ere istand til, at gjøre et Bal, naar begge Dine Sønner komme hjem, thi saa veed jeg vel, at Du ikke vil spare »den fede Kalv«. Naar dette kan blive, derom har jeg imidlertid ingen Anelse; thi Alt tyder jo paa, at Armeen vil komme til at blive liggende her paa Grændsevagt Vinteren over. Nogen Indrykning i Holsten vilde paa denne Aarstid være altfor vovelig, og er vistnok ikke paatænkt. Fjenden maa jo imidlertid hver Dag ventes paa ethvert Punkt, saa Tjenesten maa vedblive at være skrap. En mærkelig Kjendsgjerning er det dog, at ingen anden Bataillon har saa mange Syge som 2den Forstærknings-Batl. der nu lige siden Idstedslaget har ligget i Garnison her i Byen og haft gode Dage, medens vi Andre have maattet døje alle Feltlivets Besværligheder, der visselig ikke ere ringe nu, da Natten er længere end Dagen, og der er hundekoldt baade i Barakkerne og ude paa den aabne Mark. Dog, det vil jo intet sige, at en Deel af Landets Ungdom døjer lidt ondt i nogen Tid, lige saa lidt som det har noget at betyde med de Dalere, der gaaer ud af Landets Lomme, naar blot baade Ungdommen og Landet kan holde Pinen ud, og det saa tilsidst maa føre til en god Ende, thi naar den er god, da er jo alting godt. Henrik Bech og Caspar Spang har jeg seet; de have da nu ganske forvundet de Smæk de fik d. 25de Juli. Med Carlo er det nok ikke saa godt? Ham venter jeg saa smaat Brev fra, som jeg da med god Samvittighed kan vente fra alle mine Correspondenter, da de alle ere i Brevgjæld til mig, naar jeg undtager Høxbro, for hvem jeg maa skamme mig som en Hund. Du maa derfor hilse ham saameget desto venligere fra mig, hvis han ellers er i Kjøbenhavn, hvorom jeg har bedt Peter underrette mig; men dette afskyelige Menneske er og bliver tavs herom, som om alt Andet, hvad jeg har spurgt og ikke spurgt ham om. Nu levvel og hils Fader, Meta og Alle derhjemme venligst fra

Din hengivne Søn:
Svend.