Grundtvig, Svend Hersleb BREV TIL: Grundtvig, Elisabeth Kristine Margrete FRA: Grundtvig, Svend Hersleb (1851-01-01)

Fra Svend Grundtvig til moderen
Veseby ved Midsunde; Nytaarsdag, 1851.

Kjære Moder!

Endnu i Dag er Johan da hos Dig. Efter mere end 14 lange Maaneder har Du gjenseet Din Førstefødte, og han har gjenseet Dig, baade i det gamle og i det nye Aar. Hvad han har kunnet gjøre mundtlig, det maa jeg nu nøjes med at gjøre skriftlig: takke Dig ret af Hjærtet for det Aar, som nys udløb, som for alle de tidligere; og ønske Dig — og dermed ogsaa mig selv og de Andre, hvem Du elsker og som elske Dig igjen — et glædeligt Nytaar, i hvilket vi kunne gjensees og i et kjærligt Samliv takke Gud for al hans God- hed imod os, oppebiende det store Nytaar, der faaer aldrig Ende, og som har ingen Adskillelse, intet Savn, ingen Sorg, men kun Vor Herres Fred og Vor Herres Glæde!

Jeg kan jo vel forstaae, at det maa gjøre Dig ondt, saa snart igjen at maatte lade ham fare; men jeg haaber dog, at det at see ham, om end kun for saa kort en Tid, har gjort Dig saa godt, at Du dog ej vilde have undværet det; og jeg har derfor glædet mig ved, at dette Gjensyn, der ellers syntes at ville lade vente længe paa sig, har kunnet finde Sted endnu i det gamle Aar.

Siden jeg i Aftes skrev til Peter har jeg intet hørt fra vor stak- kels Carlo Dalgas, som jeg dog ikke har saa ganske opgivet, om end hans Tilstand er i høj Grad betænkelig. Det var dog altfor tungt for hans stakkels Moder, om hun nu ogsaa skulde miste ham!

Ja, vi maae vel takke Gud for det gamle Aar, ogsaa fordi Han i det saa naadig har holdt sin Haand over begge Dine Sønner; og Han har Magt til at gjøre saa fremdeles, om det er Hans Villie ; og Hans Villie er jo vort eget Bedste, som kun Han kjender. Saa ville vi da i det nye som i det gamle Aar give os Gud i Vold : Hans Villie skee her paa Jorden, som den er i Himmelen! Og dermed vil jeg for denne Gang bede Dig, Fader og de andre Kjære leve vel, kjærlig erindrende og kjærlig erindrede af

Din hengivne Søn:
Svend.