Skrøder, August Ludvig BREV TIL: Holm, Harald Emil Larsenius FRA: Skrøder, August Ludvig (1868-08-23)

Nøragerd. 23. August.

Kjære Holm.

Hvor jeg har længtes efter d. 24.; thi jeg har nu engang fået den Idé, at vi to må passe godt for hinanden. Begge have vi følt noget dybere røre sig hos os, og derfor besluttet at studere Theologie; men Fremtiden vil vise, hvorvidt Nogen af os virkelig bliver Præster. Med mig gik det sådan til, at jeg valgte den Vej, jeg begyndte omtrent ½ Års Tid efter, at jeg var bleven Student, at føle Noget hos mig, og forat jeg ikke så skulde komme bort fra det, besluttede jeg at studere Theologie, hvorved jeg stadig vilde have Noget til at minde mig. Meget naiv Tankegang, men jeg husker tydelig, at den var til. Desuden havde Jacobsen fortalt mig mange Træk af Mænds Liv, som endelig var blevet til det, de i deres Barndom havde sagt, de vilde være; og da man havde fortalt mig, at jeg i min pureste Ungdom engang kom ind til Paulli med min Moder og var bleven så imponeret af alle de Bøger, jeg såe, at jeg absolut vilde være Præst, var dette, hvor komisk det end lyder, også et Motiv. Endelig kunde jeg jo nok allerede dengang mærke, at jeg havde Lyst til at være Lærer, og det kunde jo godt forliges med Theologien. Og når Alt kom til Alt, vidste jeg ikke, hvad jeg ellers skulde studere. Det er dog egentlig løierligt, at jeg ikke i den Henseende er kommen videre end dengang, men s. 12det må vel have sin Grund. Du kan da see, at jeg er oprigtig, men du kender mig da også så godt, at vil jeg endelig være oprigtig, så bliver det for Alvor. Forresten kan du ikke troe, hvor jeg er — ja glad kan jeg egentlig ikke sige, for rigtig Glæde kan jeg ikke føle — men taknemmelig da, over at jeg er kommen her. Det er nogle sjældne Folk. Greven er som Huusfader og Godseier udmærket. Hans Folk elske ham. Som Politiker er han noget svag. Du har måske seet, at han var Medunderskriver af den berygtede 10. Oktoberforeningsadresse, som stod i Dagbladet for kort Tid siden. Men han elsker sit Fødeland, hader Preusserne og sætter Kongen over Alle i Landet. Grevinden, prægtig Dame, kjærlig Moder, oprigtig Kristen, ivrig, men forholdsvis fornuftig Grundtvigianer. Gouvernanten, rar Pige henad de Tredive, gåer i samme Retning. Børnene, ja dem er der 4 af, 3 Drenge og en lille Pige, udmærket opdragne i formel Henseende, kjærlige og sanddru. De 2 ældste, 11 og 7 Aar, ere mine Elever. Den ældste, Karl, begynder at blive gammelklog, kommer med sin Faders Meninger, er bleven proppet med Eventyr, meget phantastisk, kan en heel Deel, navnlig Historie, men gjør sig til af sin Viden, selvtillidsfuld; jeg er svært bange for, at jeg ikke kan magte ham. Den yngste, Otto, livlig, mere forstandsmæssig, begavet lille Dreng. Du kan troe, der stilles ikke få Fordringer til mig, og jeg kan ikke gjøre det, som jeg indseer det skulde gjøres. Men frisk Mod, Antonius. Mine fortvivlede Udbrud kan jeg jo spare dig for, dem kjender du. Dagen gåer på følgende Måde. Lidt før 8 samles vi til Morgenandagt, derpå læse vi til 11, og så fra 12—2. Kl. 4 spises til Middag og 8 tø til Aften. Eftermiddagen er jeg min egen Herre, med Undtagelse at jeg skal see lidt efter Drengene, spadserer jævnlig en Tour med dem eller rider en Tour.

s. 13Fra 9—10 om Aftenen ere vi samlede, og underholde os med Oplæsning eller Spil (Klaver). Her står et Klaver til min Disposition, Gouvernanten og jeg spille fiirhændig. Kl. 10 trække vi os tilbage. Grevinden er lidt døv, men jeg råber hende udmærket op, hun kan endogså forståe, når jeg læser op; jeg kommer i det hele prægtigt ud af det med dem. Du kan altså see, at jeg ikke let havde kunnet tænke mig et bedre Opholdssted, men mig selv — lad os ikke tale om de Dele. Jeg har allerede fået læst en Deel. Blandt andet en stor Deel af Grundtvigs »Nytårstidens Historie«, heelt igjennem kan jeg ikke komme endnu, dertil er jeg ikke vant nok til at læse ham. Synes forresten særdeles godt om hans historiske Anskuelse. En anden Gang kan vi jo drøfte det lidt nærmere. Peer Gynt fik jeg fat i iaftes. Jo meer jeg læser, des uforståeligere er den mig. Kan du forståe det Vers, som Mem. nonsstøtten synger i Ørkenen, ligesom hvad Bøigen vil sige. Jeg har så meget at skrive om, men da Bøcher har skrevet mig til, vil jeg fortsætte i hans Brev. Lad mig nu see, du skriver mig et ordentlig Brev om din Reise, du veed jeg interesserer mig mest for Livet, og gid så mit Ønske vilde finde Gjenklang hos dig, jeg trænger til at have En, jeg rigtig kan tale med, jeg er så alene. Hils Jacobsen mange Gange; ikke vise frem mit Brev, og gåe ud til Trier og hils ham fra mig, jeg havde en rar Samtale med ham, før jeg reiste.

Din
A. S.

Jeg har endnu ikke været andre Steder end på en Gård i Nærheden, Frihedslund, der eies af en Proprietair With, Bekjendt af Lehmann, og hos Grevens Søstre paa Conradineslyst. With havde hørt mig så udmærket omtalt, men blev yderlig skuffet. De havde ventet at træffe en åndrig, s. 14fiint dannet Selskabsmand, men fandt kun en Stivstikker. Der leves et meget selskabeligt Liv der, men Du kan nok forståe, at jeg for Øjeblikket ikke er indrettet til at gåe i Selskab. Det tilfredsstiller mig ikke, og jeg er ikke overlegen nok til at kunne nyde det på en smukkere Måde. Forresten meget elskværdige Folk, den ældste Søn, Student fra ifjor, er vist ovenikjøbet et meget begavet Menneske, men som sagt, jeg har begge Gange været grulig kjedelig. Bedre er det gået på Conradineslyst. To prægtige, alvorlige Damer, men nu nok herom; Du kan fåe Mere at vide hos Bøcher.

Hvis du seer Arup, så hils ham fra mig, og siig, at jeg venter snart Brev fra ham, så skal jeg nok skrive til ham. Vedlagt sender jeg Dig Jensens Historie, jeg synes fortræffelig om den og benytter den til at fortælle efter, men de har den her; her er i det Hele et stort og temmelig godt Bibliothek, navnlig for en Philolog er det udmærket. Desuden Nevens Botanik, som Du nok er saa god at sende Møller. Af Jacobsens Bøger har jeg desuden Thiersch: Die alte R.... Hvis han ikke bruger den, vil jeg nok beholde den lidt. Da Pakkepostforsendelsen er noget mangelfuld her, veed jeg ikke, om jeg kan komme til at betale Portoen, men jeg skal nok see ad.