Skrøder, August Ludvig BREV TIL: Holm, Harald Emil Larsenius FRA: Skrøder, August Ludvig (1868-09-19/1868-10-15)

Nørager.

Kjære Holm!

Tak for sidst. Når jeg tænker på de Dage, jeg har tilbragt i Kjøbenhavn, vil jeg egentlig ikke sige, at jeg har havt det ligefremme positive Udbytte, som jeg havde tænkt mig, men Grunden er naturligviis, at jeg ikke er udviklet nok dertil. Det Udbytte har jeg dog bl. A. havt, at jeg har følt, at vi forståe hinanden, og at jeg i det hele taget bedre kan see, s. 60hvem jeg kan slutte mig til, og desuden har man det ud af at tale med Folk, der ståe betydelig over En, at man bliver mindet om, at man dog ikke er sådan en Pokkers Karl; thi skjøndt Du jo nok veed, at jeg ikke har de Tanker om mig selv, så ligger dog Fristelsen nær her ude på Landet. Der er et Par Commissioner, jeg gjerne vilde bede Dig om at udføre. Nielsens Forelæsninger vilde jeg som sagt gjerne have, måskee Du kan få den på et eller andet Bibliothek. Vil Du bede Bøcher om at gåe op på det kongelige Bibliothek og skaffe mig Langes Bog, den samme jeg har havt. Såfremt jeg ikke kan fåe disse Bøger nu, vil jeg gjerne have Groves Bog om Grundtvigianismen og Martensens til Forsvar mod Gr. Endelig vilde jeg gjerne have en dansk Stiiløvelse, methodisk ordnet, således at et Stykke, f. Ex. indeholder Exempler på vor, hvor o.s.v., et hvis, vis, viis o.s.v., så forståer Du mig måskee; thi både Drengene og jeg er noget i Vildrede med Retskrivningen, og derfor bliver det bedst, at de fåer noget bestemt at holde sig til. — Martensens Bog har jeg fundet her, men Groves vil jeg gjerne have.

Du kan meddele mig, hvad den Gamle af Dage siger.

Lev vel og skriv snart.
Din Ven.

Hr. stud. theol. Holm,
Nicolajgade 7, Stuen.