Drachmann, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Drachmann, Hanne FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1867-04-05)

Palermo5 April 67.

(Supplement til Brev 24.)

Og saa kom Touren til Hanne!

Ja, det var jo Gibraltar, jeg stoppede ved i Moders Brev. Der var noget at see. I Edinburgh har jeg lært mere Engelsk end under Dine velvillige Bestræbelser, og derfor kunde jeg ogsaa modtage Følgeskab af en ung Spaniol, der talte lidt Engelsk. Touren gik igjennem Byen, der er anlagt paa Skraaningen af den mægtige Klippefæstning; overalt stod der Vagt af Høiskotter, og Spanierens Øine funklede, hvergang vi passerede en af de forhadte Inglesi. Paa vor Vei mødte vi de maleriske Maurere, i hvide Turbaner og lange Kaftaner; mørkebrune vare de i Ansigtet og paa de nøgne Ben, sort Skjæg og gnistrende Øine. Dernæst kom Mulæseldrivere, der sad paa Halen af deres Dyr, med svære Frugtkurve foran sig; derpaa engelske Misser tilhest og spanske Sennoraer tilfods, med lange Slæb, Sølvpil gjennem Haaret, og et sort Slør fra Nakken og ned til Halen. Igjennem Gadernes hvide Støv, kom vi endelig udenfor Byen, hvor Alamadaen (det samme som Grønningen hos os) giver Skygge for Solen, med sine Pinier, Cypresser, Oliventræer, og fryder Øiet med sine Blomsters Farvepragt og Næsen ved Mandel- og Orangetræernes Duft. Derfra har man en deilig Udsigt over hele Bugten med dens smukke blaa Vand og dens maleriske Seilere.

Om Aftnen roede vi ombord, og der sad vi da paa Reilingen og saae ind mod Byen, hvor det ene Lys tændtes efter det andet, indtil de udgjorde en utallig Mængde blinkende Øine. Den Aften glemmer jeg ikke saa let igjen. Serenadebaade med Harper og Violiner kom paa Siden af os, og at selv den simplere Klasse i Syden kan synge, hørte jeg da ved denne Leilighed.

Hils Asbjørn og Harriet; Martha forstaaer maaske endnu ikke at vurdere en saadan Opmærksomhed.

Du selv hilses fra

Din hengivne Broder
Holger

I Gothersgaden ligeledes. 1

(H. B.)