Drachmann, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1869-06-29)

Melstadd. 29. Juni 1869.

Kjære Fader.

Siden jeg modtog Dit Brev, hvorfor jeg tilligemed det øvrige Tilsendte takker Dig meget, er jeg draget østerpaa og har opslaaet mit Paulun i en lille, malerisk Fiskerby, Melstad, der ligger midt imellem Klipper, men som tillige er omgiven af en Flyvesandsstrækning, der ved sin Modsætning til de takkede Klipper gjør Landskabet dobbelt interessant og lover mig et godt Udbytte, saameget mere som Veiret nu er blevet mere stadigt og mildt. Desværre, naar det Gode endelig kommer, kommer det i Reglen altfor stærkt og overvældende, idetmindste hvad Solen angaaer, der har brændt saa stikkende paa det hvide Sand, at jeg nu et Par Dage har maattet holde Quarantaine paa Grund af røde Øine, og inderlig længes efter den Dag, hvor jeg kan plumpe ud i „de kjølige Vover“, (der rigtignok for Øieblikket ere for kjølige). Jeg havde maaske af samme Grund hellerikke sendt Dig disse Linier, hvis jeg ikke trængte saa stærkt til en Fodbedækning, der nogenlunde kan holde Vand og Sand ude, og jeg beder Dig derfor sende mig et Par saadanne med den første Skipper, der gaaer til Rønne, hvor min gamle Vært, Capt. Lintrup, vil tage sig af dem. Foreløbigt beder jeg Dig altsaa nøies med at modtage min Tak igjennem disse Par Ord fordi Du saa venligt har aabnet Dit „gode“ Øre for mine Forestillinger om at føde og klæde mig paa Burgunderholm; — naar Søvand og Øiensalve i Forening har restitueret mine Øine, tænker jeg at det ikke skal vare længe inden Du atter skal see nogle Resultater af min Virksomhed — idetmindste er det Motiv, jeg her har for Øie i Sandhed saa udmærket at det ansporer og forhøier mine Kræfter og min Lyst til at tage det alvorligt under Behandling.

Indtil da
med venligste Hilsner til den ganske Familie.

Din hengivne Søn
Holger Drachmann.