Drachmann, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1869-07-16)

Rønned. 16de Juli 69.

Kjære Fader.

Efterat Veiret i den sidste Tid har begunstiget min Færden uden Døre i ganske overordenlig Forstand, er jeg nu atter, foranlediget dels af Regnbyger dels af Kassemangel, taget til Hovedstaden, hvor jeg i en vakker Families Skjød vil oppebie den ventelige Forandring i begge Henseender. Mine Studier og Skizzer, der dennegang saavidt jeg selv kan dømme ere mere udførte og navnlig mere gaae ud paa Detaillerne, sender jeg paa Mandag med Skipper Ølsted, og de ville da rimeligvis midt i Ugen ankomme til deres Bestemmelsessted. Du vil see, at de nærmest ere Forstudier til et overordentlig smukt Motiv, jeg har taget ved Melstad i det Moment, hvor Fiskerne ud paa Eftermiddag gaae „i Vrag“ som det hedder, ͻ: gaae ud i rum Sø og fiske medens de drive hele Natten igjennem for Taklet alene. Jeg har søgt saa meget som muligt at give Strandens Individualitet, og naar nu Augustmaaned sender nogen stiv Kuling af Østen, agter jeg at tage Brændingen under Behandling.

Jeg beder Dig foruden de pecuniaire Hjelpetropper at sende mig med samme Skipper Ølsted eller Damperen, ligesom du vil, 1 Alen glat, traadet Lærred (det, jeg fik passer ikke godt til Figurer) 2 store Tuber Cremserhvidt, samt min Malerstol (som Erna vist kan finde). At jeg forøvrigt har det godt følger næsten af sig selv, og jeg har tidt, naar jeg paa en smuk Dag er kommen til et smukt Punkt, tænkt hvor Du efter tilendebragt Dagværk vilde kunne nyde en rig Udsigt eller en af de bekjendte Eremittage-Solnedgange. Nu tager Du vel, kan jeg tænke, med den ganske eller med Dele af den ganske Familie engang imellem ud iblandt Bøgestammerne, hvoraf her jo rigtignok ikke ere mange; medens vi Bornholmere derimod gaae fri for Landmandsforsamlinger, Formælingshøitideligheder og andre slige Trivialiteter. Hvorledes gaaer det den stakkels Djævel Niels Juul, 1 der ikke som sin berømte Forgænger gik seirrig udaf Slaget? Er han atter vendt tilbage til den Drachmannske Arne, eller holder Skuffelsen ham stadig fjernet? Jeg kan saa godt lide ham, at det gjør mig meget Ondt at vide ham endnu ets. 92Aar faisant ses droits. Paa den anden Side har jeg følt en vis Satisfaction netop derved at han, den stadige og i alle Henseender exemplariske, har lidt et uventet Nederlag, medens jeg, som har været det urolige Hoved, nu føler hvorledes jeg vinder fast Grund i alle Henseender og hvorledes de Kræfter, der saalænge have gjæret med Guds og min egen Hjælp skulle hidføre et dygtigt Resultat.

(H. B.)

Tak for Støvlerne!

Med mange Hilsner til Alle.

Din hengivne Søn
Holger Drachmann.

Jeg boer stadig hos Lintrup, naar jeg er i Rønne.

Holger følger ikke rigtig med Familiens Bevægelser; vi boede den Sommer i Fredensborg, dog var Fader afvexlende hos os og i Kbhvn., saa Holgers Breve har naturligvis naaet ham der.

(H.B.)