Drachmann, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1876-11-01)

Tikøb.
d 1ste Novb 76

Kære Fader.

Jeg underretter Dig herved kortelig om, at jeg imorgen forlægger min Residens til Hovedstaden for nogle Dage inden jeg afreiser til Udlandet. Muligt indtrufne Breve beder jeg derfor holde tilbage hos Dig. Efter Din sidste Indbydelse tager jeg med Glæde mod en Seng eller Sofa, — forudsat at ingen Anden har optaget Pladsen. Jeg maa endnu inden min Udenlandstur besørge en Del Korrektur Arbeide etc

Med venligst Hilsen
Din hengivne
Holger D.

Fra Holgers korte Ophold hos os den Gang husker jeg en lille Morsomhed. En Dag, da vi fik noget til Middag, som Holger særlig godt kunde lide, bød Moder ham mere, og han sagde først „ja Tak!“ Men saa tog han sig i det: „Aa næh, forresten! Naar jeg er mæt, saa vil jeg i Theatret, og det har jeg ikke Tid til.“ — Han var saadan en nem og beskeden Gæst at have. Jeg mindes en Gang, mange Aar senere, da mine Forældre havde taget fast Bopæl i Fredensborg, saa kom Holger uventet i Besøg og vilde gerne blive nogle Dage. Min Moder sagde til ham: „Du maa tage tiltakke med det lille skraa Kammer ovenpaa, for Christine (Pigen) har faaet det, som egentlig er bestemt til Gæstekammer.“ Ja, det gjorde ingen Verdens Ting. Holger gik op ad Trappen, og et Øjeblik efter kom min Moder op og fandt ham til sin store Forundring ifærd med paa alle 4 at krybe ind i et lille Rum, bestemt til Kufferter eller sligt, slæbende sin Vadsæk ved Siden af sig. „Men hvad vil du dog der, Holger?“ „Er det ikke her jeg skal være?“ Da Moder og min Søster Martha, som ogsaa var kommen til, var kommet sig af deres Latter, fik de ham ind i det rigtige Værelse, og han kunde da slet ikke forstaa, at det var noget at gøre Undskyldning for.