Petersborg. Onsdag den 20de August.
Det var en kold Regndag med Blæst, og vort Dampskib brugte to Timer for at komme igjennem den utallige Mængde sorte og hvide Tønder, som betegne det smalle, bugtede Farvand, og naa Nevaens Munding. Da den stærke Østenvind havde drevet Vandet ud af den finske Havbugt, saa’ man tilvenstre og tilhøjre store Sandbanker og Flader bedækkede med Dynd. Heller ikke Mundingen af den mægtige Strøm frembyder noget Skjønt, før man nærmer sig Isaaksbroen. Her lagde Dampskibet an, og de ventende Ekvipager førte os nu gjennem den pragtfuldeste Del af Byen, over Admiralitets- pladsen, forbi Vinterpalladset, langs den engelske Kaj til det saakaldte »Franzuski Dwor«, som er blevet indrettet til at modtage Prinsen og hans Følge. Oprindelig var dette den franske Ambassadeurs Hotel, men i 1830 blev det s. 35inddraget af Kronen og tilligemed Eremitagen føjet til det uhyre Vinterpallads som kejserlig Bolig.
Det slette Vejr maa vel have bidraget meget til, at det første Indtryk af Petersborg saa lidet svarede til mine rigtignok højspændte Forventninger. Ved Byens Grundlæggelse var der en saadan Overflødighed af Plads, at man gik tilværks med største Ødselhed. Man var glad, naar der blot fandtes Mennesker, som vilde fæste Bo paa disse triste Sumpe, der først senere, især i Nærheden af Hovedtrafikken og Hoffet, have naaet en uhyre Værdi. Pladser og Gader ere afstukne i kjæmpemæssige Dimensioner, Byen skulde voxe sig ind i disse. Gaderne ere næsten dobbelt saa brede som i Berlin, de synes derfor øde og Husene lave, omendskjøndt de fleste ere paa tre Etager. Dette vil aldrig udjevne sig, selv om der overalt blev sat et Stokværk til, hvad der dog neppe vil ske, da man overalt kan udvide sig i Længden og Bredden. En anden Konsekvents af disse brede Gader er den, at de ere slet oplyste og især slet brolagte. Hvad hører der ikke til for at brolægge et Fladerum som Admiralitetspladsen ! Hertil kommer endnu Grundens sumpige Beskaffenhed, som ikke giver noget fast Hold for Brolægningen, og denne er derfor ogsaa, selv i s. 36de fornemste Kvarterer af Residentsen, saa slet som i nogen lille Provinsby. Det giver et utrolig øde Udseende, men man bryder sig mindre derom, fordi Vinteren i mer end Halvdelen af Aaret omdanner Gaderne til den fortræffeligste Chaussée. Man ser paa Gaden næsten ligesaa mange Droschker som Mennesker. I St. Petersborg findes ifølge statistiske Oplysninger for hver otte Mennesker en Hest, Noget som neppe forekommer i nogen anden stor By i Verden. Spadsere gjør man kun paa Newsky Prospektets brede Trottoirs og paa Kajerne, som ere murede af Granit.
Endelig gjør ogsaa Bygningsmaterialet et tarveligt Indtryk, ikke saameget fordi man i mere afsidesliggende Dele af Staden endnu tømrer mangt et Hus sammen af Træ, men fordi der næsten udelukkende maa anvendes Teglsten til de mest forskjelligartede Bygningsarbejder. Russerne have en forunderlig Forkjærlighed for Balkoner og i Særdeleshed for Søjler, men begge Dele ere i dette afskylige Klima aldeles stridende mod al sund Fornuft. En Rundsøjle af Teglsten, afpudset med Kalk er i og for sig en uheldig Tanke. Ogsaa i Husene viser det sig, at Materialet paa Grund af den stadige Fugtighed uafladelig trænger til s. 37Reparation. Vinduerne ere snævre, og ved Siden af den attiske Peristyl og de flade Tage hersker den rene Kasernestil.
Paa dette mit Maleris graa Lærred skal jeg nu lægge de lysere Farver, hvortil der her er Anledning nok.
Endnu førend Prinsen tog ind i sit Hotel, var han kjørt til den kejserlige Begravelseshal i Paulsfæstningen for at besøge sin Onkel, Kejser Nikolaus’s Grav. Jeg indrettede mig imidlertid i min Bolig, som ligger højt, og hvorfra jeg har den prægtigste Udsigt over Nevaen og dens Øer. Efter Frokosten kjørte vi strax til Isaakskirken, hvis rigt forgyldte Kuppel vi allerede kunde øjne fra Peterhof og Kronstadt. Dette er i Sandhed en pragtfuld Bygning. I Modsætning til hvad jeg tidligere har sagt, er dette Tempel af det solideste, kostbareste Materiale, som man, Rom og Ægypten ikke undtagne, kan finde nogetsteds, nemlig Granit, Marmor og Erts. Isaakskirken ligger paa den skjønneste frie Plads i Byen. Hele Skove af Master ere rammede ned i Jorden for at Grunden skulde kunne bære den uhyre Bygning. Brede Granittrin føre op til den Platform, paa hvilken den hæver sig. Figuren i Grundrids er et Kors, hvis Arme fra s. 38Øst til Vest ere dobbelt saa lange som fra Syd til Nord, hvor Hovedindgangen findes. Alteret staar i den lange østlige Arm, det er skilt ved Ikonastasen fra den øvrige Del af Kirken.
Indgangen fra Nord og Syd dannes af to af Søjler baarne Peristyler, ganske svarende til Pantheons og vistnok heller ikke af mindre Dimensioner; thi disse Søjler ere 56 Fod høje og 7 Fod tykke, hver bestaar af en eneste Granitblok. De have nøjagtig samme Maal som de berømte Søjler fra Baalbek i Syrien, kun bestaa disse Søjler af tre Stykker, medens de finske Sumpe have leveret saadanne sammenhængende Klippemasser, som man endnu kun finder i Overægypten. Noget Lignende erindrer jeg mig kun at have set i Maria degli Angeli, hvor de fire Søjler, Monolither af Granit, stamme fra de diokletianske Bade. Frontespicens Felt er udfyldt med Hautreliefs af Bronce; Hundreder af franske Kanoner skulle stikke deri. Mægtige Døre af samme Materiale med vidunderlig smukt Skulpturarbejde føre til det Indre af Kirken. Dér minder hele Anordningen om St. Peterskirken. Det er de samme mægtige, firkantede Piller, som bære Kuplen, men denne er kun tredsindstyve Fod i Gjennemsnit, medens Domkirken i Florents, St. Sophia Kirken, og selv s. 39St. Paulskirken i London have Kupler af mer end den dobbelte Spændvidde. Det Indre af Isaakskirken gjør derfor ikke det overraskende skjønne Indtryk, som naar man træder ind i Pantheon, hvor man med et Blik overskuer et Rum paa totusind Kvadratfod, overspændt med en eneste Hvælving. De byzantinske Kupler ere alle høje og snævre, ofte taarnagtige, ligesom paa Domkirken i Mainz; Isaakskirkens Kuppel fremviser udvendig fireogtyve Søjler ligesom Johanneskirken i Potsdam. Ogsaa disse ere alle af Granit med Bronzekapitæler, og derover hvælver det rigtforgyldte Tag sig i Form ikke af et Segment, men af en Halvkugle. Over det Hele rager nu den ligeledes forgyldte Lanterne, en Gjentagelse af hele Kuplen i det Smaa, og ovenover denne igjen staar Korset. Gjennem Kuplens rigtignok høje Vinduer kommer nu alt Lys ind i det Indre af Kirken, som derfor bestandig er i det mystiske Halvmørke, som man holder saa meget af i de russiske Kirker, men som hindrer det kostbare Materiale i at vise sig i sin fulde Pragt. I Ikonostasen staa nærmest Kejserporten to kolossale Søjler af lapis lazuli, derpaa sex andre af Malachit. Naturligvis ere disse kun indlagte, da man aldrig finder saa store Stykker af denne kostbare s. 40Stenart. Derimellem er der anbragt Helgenmalerier, nogle idetmindste, ligesom i Rom, af Mosaik. Gulvet og Væggene ere indlagte i de smukkeste Tegninger med kostbart, tildels antikt Marmor og Porfyr. Det er en utrolig Pragt, og hele Bygningen er beundringsværdig. Kuplens Højde beløber sig til over trehundrede Fod og indtil Spidsen af Korset trehundrede og fyrretyve Fod, omtrent Højden af Magdeburgs Taarne.
Med den russisk-græske Kirkestil kan der neppe opnaas noget mere Storartet. Den udelukker ligesaavel den romersk-katholske Kirkes muntre Pragt — saaledes som den er os overleveret fra den hedenske Oldtid — som den germanske Stils himmelstræbende lange Skib og dens Taarnbygning. Den uundgaaelige Nødvendighed at aflukke det Allerhelligste ved Billedvæggen tilsteder desuden ikke noget Overblik over det Hele. De svære Piller indtage for megen Plads og nødvendiggjøres neppe af de snævre Kupler, som kun udøve et ringe Sidetryk. Hvad man under Iagttagelse af saadanne Betingelser kan vente at opnaa, er her opnaaet, og Ingen vil forlade denne Kirke uden Beundring. To Arrangementer have dog stødt mig. Alt Skulpturarbejde er udelukket fra den russiske s. 41Kirke, og selv Figurerne paa den kjæmpemæssige Broncedør ere allerede en Undtagelse. Men her har man opstillet kolossale Englefigurer af Bronce mellem Kuppelvinduerne; efter min Mening trykke disse det Hele og bevirke, at det ser mindre ud, end det i Virkeligheden er. Dernæst ser man gjennem Ikonostasens Kejserdør det bagved liggende Vindu udfyldt med en Kristusfigur i Glasmaleri. Dette Kunstværk er udført i München og er i og for sig overordenlig smukt, men Farverne i Glasmaleriet ere saa intensive, at de staa i Disharmoni med og svække den øvrige Udsmykning, som desuden er svagt nok belyst fra Kuplen. Fik Kirken sit Lys fra Sidevinduer, saa kunde det endda gaa. Men i det matte, dæmrende Lys fra Kuplen straaler Glasmaleriet saa stærkt, at hvor man ser det, blegne selv lapis lazuli og Malachit.
Den hele kjæmpemæssige Pragtbygning er udført af Kejser Nikolaus, som overhovedet har gjort mere for Petersborgs Forskjønnelse end Nogen af hans Forgængere. Færdigt har han ikke set sit Værk, man arbejder endnu i det Indre.
Jeg fulgte med Prinsen til Kamenoi Ostrow, Stenøen, for at aflægge et Besøg hos Storfyrstinde s. 42Helene, en smuk livlig Dame, og derefter vare vi indbudne til Diner hos Storhertuginden af Weimar paa Øen Jelagin. Det er et prægtigt kejserligt Slot, og Øen, hvorpaa det ligger, har smukkere Ege og friskere Grønsvær at fremvise end noget Sted, jeg endnu har set her. Desværre regnede det bestandig. Efter Bordet vendte vi tilbage til vort Hotel og kjørte derpaa med de andre Herrer en Tur til Newski Prospektet. Peter den Store satte ikke Slottet men Admiralitetstaarnets høje forgyldte Spir til Midtpunkt for sin By, der fremfor Alt ved Skibsfarten skulde blive Forbindelsesleddet med Europa. Fra dette Punkt udgaa nu straaleformig de tre Hovedgader, Newski Prospektet, Ærtegaden og Wosnesmik eller Himmelfarts- gaden mod Syd og Sydvest. De andre Gader reguleres efter disse.
Prospektet er nu den elegante Færdsels Gade. Rendestenen er her i Midten, paa begge Sider af den findes to Kjørebaner for de utallige Vogne, brolagte med Træklodser, derpaa følge brede Trottoirs langs Boutikkerne, hvis Pragt vel berømmes meget, men som jeg i Virkeligheden finder temmelig ubetydelig. Med Paris, London og Berlin kunne disse Boutikker slet ikke sammenlignes, hverken i Henseende til ydre Udstyrelse s. 43med store Ruder osv., eller i Henseende til det Væsenlige, Indholdet. Vi besøgte det Annitschkoffske Palais, som Kejser Nicolaus beboede før sin Thronbestigelse. Det er en rigt udstyret Kaserne, hvide Vægge med Forgyldning og Lysekroner, men ikke Andet.
Jeg kjørte endnu til Grevinde Münster og derpaa til Severin, som jeg dog ikke traf hjemme. Klokken var bleven ni, vi drak The hos Prinsen, hvor Grev Redern musicerede for os, spillede endnu et Parti Billard og trak os saa tilbage, dygtig trætte af det Meget, der havde været at bese denne Dag.