Langebek, Jacob BREV FRA: Langebek, Jacob (1743-01-29)

29. Januar 1743.
TIL OLUF KAMP ⁴Præst i Skjoldborg og Kollerup..

Velærværdige og meget Vellærde
Hr. Oluf Kamp!

Deres Velærværdigheds høitærede Skrivelse af 16. huius har ieg i Aftes rigtigen erholdet, og kand ikke efterlade, s. 41med denne Post igien at lade disse faa Linier til tienstlig Giensvar indløbe. Den Tidende, som D. V. behager at tilmelde mig, om min Sl. Broder Peder Langeheks dødelige Afgang, kand ikke andet end sette mig og mine Syskende i nogen sørgelig Bevægelse. Men naar enhver af os betænker hans og vores Tilstand baade for nærværende og tilkommende vidt udseende Tid, har vi mere Aarsag til at være fornøiede og takke Gud, som har bortkaldet vores Sl. Broder fra meget Ondt at igiennemgaae og lidet Godt at haabe, end at sørge og være bedrøvede. For den Godhed og Omsorg, som D. V. har beviist ved hans Begravelse at besørge, findes vi alle skyldigst forbundne og aflegge herved vores hiertelige Taksigelse. At Hr. Amtmanden i Thisted skulde have nogen Rettighed til at forrette Skiftet efter min Sl. Broder, seer ieg i en Hast ikke; tviler ogsaa meget derpaa, at nogen kand forbyde os, der saa godt som alle ere myndige Arvinger, at giøre og lade med vores Sl. Broders ringe Efterladenskaber, som os best godt synes, helst da han ikkun var en ledig og løs Person og ingen synderlig Vidtløftighed har efterladt sig. Siden ieg derfore ikke veed nogen nærmere og bedre Ven der i Egnen, som ieg i slig Anliggende kunde anmode, falder herved min og mine Syskendes tienstvilligste Begiering til Deres Velærværdighed, at som De altid har beviist Dem en Fader for den Afdøde, de da ogsaa ville have den Godhed for os samtlige Efterlevende, paa vore Vegne at tage Dem vores SI. Broders ringe Stervboe fuldkommen an, saa fremt det uden alt for stor Besværlighed og Bryderi skee kand, og dermed giøre og lade, som De til vores Beste tienligt eragter, giøre alting det snareste og høieste nmeligt i Penge, udbetale og indfordre, hvad han kand være andre, eller andre hannem beviisligen skyldig, og bringe alle ting paa beste Maader til fuldkommen Endskab og Rigtighed. Vi forseer os herudi til Deres Velærværdigheds Oprigtighed og altid befundne Godhed, og lover at erkiende saadan Høflighed og tieneste med tilbørlig taknemmelighed. Venter med det første igien fra D. V.s kiære Haand at see en liden Underretning, s. 42hvad Udfald denne Handel vil menes at faae. Hvad Postpenge eller anden Bekostning, som ved den Leilighed foraarsages, behager D. V. af det overblivende at giøre sig selv betalt. For det øvrige næst min og Syskendes skyldigste Hilsen til D. V. saavelsom vores kiære Moder ¹D. e. Stifmoder. Hendes Navn var Sabina Maria f. Stoltzig. Kun i tre Maaneder havde hun været gift med J. Langebeks Fader (der døde 2. Dcb. 1727) og havde senere ægtet Hr. Oluf Kamp, som hun overlevede i mange Aar (s. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VI, 93). og andre gode Venner, lever ieg med en bestandig Hengivenhed

Deres Velærværdigheds
ærbødigste og tienstskyldigste tiener
I. L.

Khvn. d. 29. Ian. 1743.

à Skioldborg Præstegrd. ²Her var Jacob Langebek født. i Thye.

HENRIK HENRICHSEN TIL LANGEBEK ³Da Langebeks efterfølgende - spøgefulde Brev til Henrichsen (Nr. 19) ikke ret vil forstaas, naar man ikke først har læst det Brev fra sidstnævnte, der fremkaldte Langebeks Svar, saa hidsættes det her..
Monsieur Langebek!

War det May Maaned, som det er February, vilde ieg bilde Mig ind, at de charmer, sora Landet fører med sig, hafde saaleedes indtaget Dem, at De væmmedes ved at tænke paa et saa stille, bedrøvet og med Hovedet heldende Khvn. Var De i Paris, som De er paa Krogerup, vilde ieg tro, at De preparerte Dem til Fasten; eller, om det var for gode Tanker at have om en Antiquario, at De brugte preservatif for Skiørbug, eller at De ageerte homme galant. Men nu maa ieg tænke, enten at De er reist expres til Krogerup for at moquere Sig over vor stakkels By og for med Flid at glemme dens Indvaanere, eller og maa ieg tro, at De paa Krogerup finder altid baade Sommer og Paris, og paa den Fod er det, s. 43ieg vil tage det, naar ieg undskylder Deres Forsømmelse i at skrive Mig til. Saa aimable og venerabel en Vert, saa charmant et compagnie, saa god en gout, som regerer i hver en Vraa i Huset, saa mange Visdoms, Erfarenheds og Lærdoms regler, som daglig høris og øvis, kan vel fly alle fem Sandserne nok at bestille og være capable til at distrahere een, som var endnu mindre indifferent for sine Venner end De. Men, vil De sige: hol op at moralisere, Mine Ørne kløer efter nytt. Men hvad nyt vil De vente fra en, som kommer sielden paa Pikenikker, og endnu mere sielden i Barselstuer og Julestuer, thi det interessante nyt faaer ingen at viide uden sub sigillo silentii, og bliver her mysterium, indtil det paa engang kommer i alles Munde. Krigen tænkes der ellers paa for Alvor, Kiøbenhavn har faaed Kongel. Ordre i gaar at anskaffe 350 Heste og 80 Kudske for at bortføre Attolleriet inden 6 Uger. Voris nova domestica privata ere kuns faa. Den unge Grev Danesciold er kommen hiem. Hos Hans Farbroder ¹Den bekjendte Generaladmiral-Lieutenant Frederik Danneskiold-Samsøe. Brodersønnen var Ulrik Adolf D.S. er der bal og tractament hver anden Dag. Vores Norske Heros, det forstaaer sig, ieg taler om Mons. Løvensciold ²Severin Leopoldus Løvenskiold, siden Erector af Baroniet Løvenborg., er og kommen hiem. Grev Taube, Min gode Ven, ventes snart her til Byen. Grev Rantzou har ieg nylig faaet Bref fra; Hand skriver intet uden om hvad Hans Been tager sig fore; Resten vil Hand formodentlig ieg skal giette.

Secr. Hofman har, som her siges, sagt sig af med sin Bestilling. Jeg tager mig en Kone, siger hand, og derfor kan Hand ikke komme. Er det da saa stort et Marked, Hand har giort: Hand faaer 32000 Rdl. for at see stedse paa og være nødt til at divertere en Surøiet Jyde Pige, som har ei mere Opdragelse end en Fæ-Rygter Datter. Jeg for Min Deel gav heller 32000 Rdl., om ieg hafde dem, for at faae et par smukke tindrende Øine at see paa. Om et Fruentimmer og hafde Artzballer og all Resten i Proportion som Venus, og bar ingen smukke Øine, er da ei all Legen spilt! De penseer s. 44alleene, som et par smukke Øine kan fournere mig med, er meere værd end en Guldmine. Et par Sure Øine, encore une fois, a tanto malo libera nos Domine.

Til Slutning et par Ord om Mig Self. Presidenten af Societetet i Engeland, Chavalier Folkes, har nylig beæret Mig med et Bref, hvor Hand lader Mig vide, at Jeg i SI. Nordens sted er proponeret til at være Membrum societ: Beg:, og at electiones skal gaa for Sig i Martii Maaned. Hand begierer tillige at blive et Membrum af det Societet, hand formeener her skal oprettes. Dette Bref har Geh. R. v. Holstein taget til Sig for at vise Hs. Majestet. Min Gage har ieg og faaet forøget: ieg skal herefter have den af Canceli-Sportlerne, og ere de altsaa uvisse. Men i hvor det gaaer, er det dog end 400 Rd. om Aaret. I et Land, hvor det ei [er] en vogue at holde Maitresser, og for Een, som har donum continentiæ, som ieg, er det nok, allerhelst naar mand faaer saa god en Zusatz til, som ieg. En fin ieg er fornøiet, og er det en Satisfaction for mig, at ieg uden Ansøgning er h leven præfereret Mange, som har løbet Storm og har haft Meriter i Skokke Tal at beraabe sig paa; men de Got Folk glemme, at de ere Lutheraner; thi den Sl. Mand har sagt, quod onustus bonis operibus non intrare possit per portam angustam.

Hvor gaar det med Curiositeterne; giør De mange deconverter; tænker De noget paa Mig; finder De nogle Materialia, som De kunde fournere Mig med, der kunde give Mig Anled- ning til at legge min Skilling i Lavet med, eller siger De, som der staaer i Evangelio: Herren haver dem Self behov. De maa giøre og lade, hvad De vil, saa skal De dog aldrig være god for at forhindre Mig, at ieg io med megen Consideration stedse forbliver Deres

Tienstvilligste Ven og Tiener
Henrichsen.

Den 22. Febr. 1743.

A Monsieur, Mons. Langebek à Krogerup.