Langebek, Jacob BREV TIL: Rostgaard, Frederik FRA: Langebek, Jacob (1743-05-23)

23. Maj 1743.
TIL FREDERIK ROSTGAARD.

Høigunstige Herre!

— — Hvad Nyt an gaaer, da veed D. V. vel allerede, at Græve Friderich af Daneskiold Laurvigen 1 i Mandags fik det hvide Baand. Man er begierlig efter ny Tidende fra Stokholm; Endeel mener, at det har aldrig endnu været enten deres eller vores rette Alvor med det bevidste Val, men skulde aleneste være giort Ord af, for at formaae Rusland til noget godt baade for os og de Svenske. Men hvad Nøden nu vil drive Svensken til at giøre, naar de merke, at Rusland bliver ved sit Forset, det vil tiden snart lære. Her siges, at vores Flode, som skal gaae i Søen, bestaaer af 24. Orlogs Skibe og 6. Fregatter. Om Troppernes Marche høres nu moxen intet. Hr. Secretaire Hoffman skal nu have faaet sin Bestalling som Cancelli Raad. Ieg ønskede gierne at have det sidste Vers af Hr. Treskon 2 heelt; thi af det tilsendte Stykke lærer ieg ikke andet, end det ieg og enhver veed tilforn, nemlig at hvem D. V. behager at tillegge det Navn Poët, den maae virkeligen være det, og kand af alle fortiene dette Navn. Der er adskillige ting, som Mr. W. 3 er misfornøiet med i det bevidste Vers: den fornemste troer ieg saa sagte er, at det er bedre, end han vilde det skulde være, og dernest har han den tanke, at det gaaer ud paa at moquere sig over ham og hans poësie. Ieg forbliver

Høigunstige Herres
underdanige tiener
I. Langebek.

Khvn. d. 23. Maji 1743
i hast.